Velkommen til Anubis' og venners hjemmeside.

Kæmpe tillykke til Sjasen med de 6 år idag. Vores smukke tøs har rundet 6 år. Vi håber vi får lov at elske hende mange år endnu. Tillykke smukketøsen.

Her på siden kan du se billeder af vore dejlige Dogue de Bordeaux hunde. Du kan skrive en hilsen i vores gæstebog eller sende en mail på at.dog@mail.dk 🙂

Der er tekst til de fleste billeder. Tryk på et billede, så kan du bladre mellem billederne eller starte et slideshow. Så står teksten under hvert billede. God fornøjelse.

09.11.13 Tillykke med de 5 år smukke tøs

Vores skønne smukke røde tøs Jazzzmin bliver hele 5 år idag 🙃. Vi forstår slet ikke hvor tiden bliver af. Det føles som nærmest sidste år hun blev en stor, glad og savlende del af vores liv. Og så er det alligevel så længe siden. Ikke til at forstå....

Sjasen er måske ikke den allersmukkeste tæve, og hendes ånde kan som regel vælte en hest omkuld. Men hvad hun ikke har i udseende, det har hun så sandelig i personlighed. Hun er en smuk sjæl, i en kæmpe krop og med en personlighed der overrasker alle der møder hende.

Vi elsker hende betingelsesløst og affinder os med hendes vandsjaskeri, savl og ukontrolerede opførsel når der er mad på bordet. For hun er ubetinget det største madøre her på matriklen 🤩

Ingen tvivl om at dagen skal fejres med guf i maden og tyggeben som dessert.

Hjertelig tillykke med de 5 år Smukketøsen. Stort snudsnys fra din mor og far og potedask fra Duncan og Hitchcock.

03.07.10 Farvel elskede Cartouche

Vi skriver dette for at fortælle, at kl. 23.30 lørdag 3.Juli har vi sagt farvel til vores elskede skæve hollænder Cartouche.

I tirsdags begyndte han at halte, måske har han trådt forkert eller ned i et hul, eller han har splintret for vildt efter en eller anden cyklist, der tillod sig at køre forbi Hans have. Det blev jævnt værre gennem de næste dage, og trods smertestillende medicin begyndte han at gå så dårligt at vi fredag aften havde vores fantastiske dyrlæge Jens forbi og se på ham. Jens var ganske bekymret over at se hvor dårligt han gik og hvordan han opførte sig, for Jens er kun vant til at se Cartouche splintre rundt som den damphund han var. Han undersøgte hans krop og ben og var især bekymret over at han gav sig, når han mærkede på Cartouches ryg. Vi tror Cartouche har beskadiget nogle nerver i ryggen, eller at hans svære HD lige pludselig indhentede ham og lukkede af for nogle nervebaner i ryggen. Det var helt tydeligt at han var stærkt plaget af smerter. Og selvom han fik Cortison indsprøjtning og stærkt smertestillende medicin, så var det tydeligt lørdagen igennem at han ikke fik det bedre.

Han var utilbøjlig til at gå ud. Flyttede sig kun ganske få gange for at finde skygge og lidt vind, og lå ellers stille hen. Ikke at han sov, så han kunne få ro - han lå bare og kiggede ud i luften, og trak vejret tungt. Hen under aften lagde han sig ud på det kølige badeværelsesgulv, og her blev hans vejrtrækning mere uregelmæssig. Vi kunne mærke hans hjerte slog uregelmæssigt og hans pupiller var kæmpestore. Til sidst kunne han slet ikke rejse sig og begyndte at ligge og pive flere gange. Og så vidste vi godt det var slut. Han skulle ikke lide mere. Det var blevet hans tid til at sige farvel.

Vi ringede til Jens kl. 23 og han forlod sin familie og kom. Cartouche fik noget at slappe af på, og vi kunne høre hans åndedræt blive roligt. Cartouche sov stille ind, omgivet af os 2 der elskede ham, og Jens der holdt meget af vores skæve hollænder. Mens vi kælede og krammede ham, løb den grimme lilla vædske ind i hans arm og stoppede hans liv. Det var slut og han led ikke mere. Vi flyttede ham ind på hundepuden i stuen, og de andre hunde fik lov til at komme ind og sige farvel. Duncan snusede meget og puffede lidt til ham, Sjasen var mere lidt over det hele, og lille Aslan kunne ikke rigtig forstå at Onkel Tussie lå så stille. Men de fik sagt farvel og dermed har de en afslutning på den del af deres liv, som Cartouche var.

Tilbage sidder vi 2 så, kede af det, uforstående overfor at endnu en bordeaux ikke nåede at blive 7 år. Vi havde regnet med at Cartouche skulle blive ældre end alle andre af vores bordeaux'er havde været, for han var jo lille og let, og havde altid splintret rundt. Der var ikke et gram fedt på ham, så han burde jo være kernesund. Men sådan skulle det altså ikke være.

Cartouche er draget over Regnbuebroen. Over til vores andre elskede og savnede hunde. Over hvor vi alle skal se hinanden igen engang. Med sig tager han kys og kram til vores hunde, og en lille del af vores hjerter. I tomrummet han efterlader, vil han altid have sin helt egen specielle plads, hvor vi vil gemme og mindes hans skæve påfund, hans skævt løftede ører, hans mærkelige runde øjne når han kiggede på os, oplagt til ballade. Og hans silkebløde pels, som en hundehvalp der aldrig blev voksen....

Cartouche du var noget helt særligt. Du vil aldrig blive glemt og du vil være elsket og savnet for altid. Sov sødt lille Touche. Vi skal ses igen engang. Og der på den anden side af Regnbuebroen er ingen smerte. Vi savner dig, og vores hjem virker stille nu, hvor vi ikke kan høre dit uregelmæssige åndedræt. Men vi har vist dig den respekt du fortjener. Vi har vist den ultimative kærlighed og har sagt farvel til dig. Hvor var det godt vi var her. Hvor var det godt vi sagde stop og du ikke lå og døde alene, men omgivet af mennesker der elskede dig. Farvel skæve skøre hollænder.

Sidst: Efter ovenstående blev skrevet i tårer lørdag nat, har vi fået vished for hvad der egentlig var i vejen med Cartouche. Hans nyrer svigtede og satte ud. De daglige tissetåre er ophørt, og det passer med at han var mørk i huden og hans blod var mørkt. Han blev forgiftet af sin egen krop. At det var nyrerne blev også bekræftet da jeg viste vores hundemassør Christina, det sted på rygges hvor han havde reageret da Jens mærkede på ham om fredagen. Det rygled har direkte forbindelse til nyrerne. Det har givet en ro og en vished, der gør det muligt at indse, at vi gjorde det rigtige for vores smukke hund.

Cartouche, du er savnet hver eneste dag. Du har fyldt mere end vi tænkte over, og vi savner dig sådan. Hvil i fred dejlige røde splintrehund.

07.03.10 Velkommen Aslan og Jazzzmin

Der er sket noget siden min sidste forfærdelige opdatering. Jeg græder stadig over tabet af mine vidunderlige hunde Toscana og Anubis. Tomheden og stilheden blev simpelthen for meget. Vi måtte gøre noget, der måtte ske et eller andet.
Og så var jeg forbi Kennel Estruphus' hjemmeside og kunne se at Lene stadig havde hvalpe til salg. Og der på det øverste billede sad en lille fyr med hovedet på sned og kiggede på mig fra computerskærmen. Og efter en længere opringning og nogle tilfældigheder der faldt på plads, så kom lille Estruphus' Envouté aka Aslan til DK. Lene skulle til DK i uge 7, jeg havde restferie til gode, vores gode ven Kim ville gerne køre til Jylland med mig og hente ham. Lige pludselig faldt brikkerne på plads som i et puslespil. Og den 20.02.10 hentede vi lille Aslan hjem til Græsted. Hvad der er rigtigt pudsigt er at Aslan er født 11.11.09 på vores 3 års bryllupsdag!
Jeg tror at skæbnen fandt ud af at den havde været for hård mod os og måtte gøre det bedre for os igen. Vi sad en søndag ved morgenmaden da Jan siger til mig, at vi kunne jo lægge på hjemmesiden at vi havde mistet vores tæve og manglede en tæve i flokken, og at hvis der var nogen der havde en tæve til omplacering der enten var eller skulle neutraliseres, så ville vi gerne tage den. Jeg sagde at det kunne vi jo godt og så gjorde jeg ikke mere ved det. Samme aften tikkede en mail ind fra Trine, Kennel Zokana. Hun havde tænkt en tanke og ville stikke en føler ud inden hun tænkte den til ende. Grundet flere omstændigheder, bl.a. lykkelige (baby på vej) og vores ulykkelige situation, så spurgte hun om vi ville tilbyde Jazzzmin en tilværelse hos os. Det er da bare for utroligt et sammentræf! Det må simpelthen være skæbnen! Og det tog os lige nøjagtig 5 sekunder at tænke over det og 2 minutter at skrive mailen tilbage og aftale et hundebesøg, så vi kunne se hvad hundene sagde til hinanden. Og det besøg gik over al forventning. Så den 17.02.10 blev Jazzzmin neutraliseret og den 02.03.10 flyttede hun ind på matriklen i Græsted.
Og mon ikke vi har fået liv i huset igen! Der er fuld fart over feltet. De 2 nye hunde kommer aldrig til at erstatte Toscana og Anubis. Men de kommer til at udfylde tomrummet i vores hjem. Og allerede nu giver de os sjove oplevelser og smil på læben. Aslan er begyndelsen på et nyt hundeliv. Livsbekræftende og fræk, sårbar og tryghedssøgende. Med smukke mælkede hvalpeøjne der kigger op på dig, spørgende om det nu er godt og rigtigt det han gør. Og Jazzzmin er den legende unge tæve, kælegøjen ud over alle grænser, kontaktsøgende og pågående. Og den der med at her må man gerne ligge i sofaen, den fangede hun 1. gang hun blev inviteret op. Nu smider hun sig op i sofaen som den mest selvfølgelige ting i verden. Det eneste hun ikke har prøvet endnu er at gå op på 1. salen om natten. Den trappe er åbenbart noget der skal overvindes, men vi tager det i hendes tempo. Der er lukket af til trappen om dagen, og indtil videre sover hun nede sammen med Duncan og Jan på sofaen :o)))
Hun er en glad tøs og noget livligere end de andre tæver vi har haft. På grund af hendes størrelse skal man lige tage sig selv i at tænke på hende som voksen, for hun er jo kun en stor hvalp på 15 mdr. Nu glæder vi os til sommeren og de oplevelser vi skal have med den nye flok.
Duncans hudbetændelse er under kontrol. Han har fået pels igen og er igang med sit vaccinationsprogram. Cartouche har det strålende og nyder de første varme solskinsstråler, når de kigger frem.
Vi er trætte af sne og kulde. På mit arbejde har vi lavet en forening der hedder: Forår Nu! (smiler). Nu må foråret gerne melde sin ankomst, hvis jeg må bestemme. Og jeg synes det er rimeligt at vi får en lang skøn sommer, når nu vi har haft sådan en lang kold vinter! Eller er det for meget forlangt?
Til sidst vil jeg gerne takke jer alle af hele mit hjerte, for jeres medfølende hilsener i vores gæstebog, og jeres varme tanker til os efter vores smertefulde tab af vores elskede Anubis og Toscana. Det har trøstet og varmet at i har været med os derude.
Tak til Lene fordi Aslan måtte flytte ind hos os. Tak til Trine fordi du godtog os som et godt hjem til Jazzzmin. Vi vil passe rigtigt godt på dem begge og give dem masser af kys, kram og kærlighed.
Ha' en god søndag derude. Og husk at knuselske jeres hundebasser hver eneste dag, for nogengange er de væk alt for pludseligt.

29.01.10 Vores smukke Anubis er død

Jeg fatter det ikke rigtigt endnu, men min elskede og smukke Anubis er død. Revet ud af vores liv inden han blev 5 år. Det er simpelthen så uretfærdigt. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor det her skal overgå os. Vi elsker og passer og plejer vores hunde. Kun det bedste er godt nok. Der er uendelig kærlighed til dem. Og alligevel har vi mistet Toscana og Anubis med 23 dage imellem. Flokken er halveret i Januar, men mit hjerte er flået helt itu.
Min blide vidunderlige hund ændrede adfærd den 27.12.09 som i kan læse nedenunder. Der er blevet lavet et utal af blod- og urinprøver, dyrket bakterier, lavet prøver på afføring, osv. osv. osv. Den 12.01. var vi til omfattende undersøgelse igen, hvor han blev gennemscannet og røntgenfotograferet og flere prøver blev taget. Alt så normalt ud, så håbet steg. Anubis blev sat på en stærk antibiotikakur, som tilsyneladende virkede meget hurtigt, og han fik det bedre og begyndte at spise igen. Vores optimisme steg og min gamle glade Anubis begyndte at dukke frem igen. Selvfølgelig noget tyndere, for han havde på det tidspunkt tabt ca. 12 kg. Men jeg var fortrøstningsfuld - vi skulle nok få styr på det her. For jeg kunne ikke klare at miste ham også, så kort efter Toscana og den sidste efterkommer i huset efter min elskede Bilbo.
Men, men, men - intet er sikkert i denne verden. I sidste weekend forsvandt hans appetit fuldstændig. Lige meget hvad vi lavede til ham ville han ikke spise. I torsdags havde vi vores dyrlæge Jens ude og tage nye blodprøver - de lå fuldstændig som de foregående: Let forhøjet Calciumtal og lidt, men ikke alarmerende nyretal. Og hans drikkemønster var blevet mere normalt. Så vi fik nogle nye piller, der skulle beskytte hans mave og nogle andre som skulle øge blodgennemstrømningen i nyrerne. Og han var færdig med penicillinen, som kunne virke appetitnedsættende, så det kunne heller ikke være dem. Men intet virkede. Jeg måtte tvinge pillerne i ham. Og vi kogte ris og kalkun som han elskede, men han ville end ikke lugte til det. I min fustration prøvede jeg at tvinge ca. 10 små bidder kalkun i ham, men han ville simpelthen ikke spise. Han var træt og ked af det, sejlede ud af hundegården og var slet ikke sig selv.
Fredag morgen ville han ikke engang snuse til sit griseøre. Der var ingen gnist og intet liv i øjnene, kun tristhed. Han blev ved med at gå efter mig og kigge på mig, som om han sagde: Mor, kan du ikke se det er galt det her. Du må gøre noget for mig. Jeg tog på arbejde men jeg kunne næsten ikke hænge sammen.
Jeg ringede til Jens og forklarede situationen og aftalte at vi skulle komme med ham. Jan tog omgående hjem fra arbejde og min søde kollega Charlotte kørte mig hjem, så vi kunne mødes. Vi ringede til Falck og de ville komme indenfor 1 time, og så adviserede vi Jens om at vi ville være hos ham kl. ca. 14. Vi skulle bare komme som det passede, han var klar til os. Da vi kom til klinikken, vejede vi ham og han var nede på 55,7 kg. Min store smukke hund, der har vejet 70 kg. Han var så tynd, så tynd. Jeg havde et fuldstændig urealistisk håb om at noget sad i klemme i hans luftrør eller et eller andet - at der var noget vi kunne fjerne og så kunne han leve videre. Så han blev bedøvet og fotograferet med kamera hele vejen ned til maven. Det hele var fint, fine lyse slimhinder, intet fremmed vi kunne fjerne. Så var der ikke andet at gøre end at åbne ham for at se hvad vi havde med at gøre. Alt var bare så fint, tarme, lever, nyrer - alt så normalt ud. Indtil vi fik fat i milten: den var dobbelt så stor. Dommen var kræft i milten. Kunne vi fjerne den? Jeg havde hørt de kan leve uden. Jeg håbede til det sidste mens min fornuft kæmpede imod det faktum, at Anubis ville dø på denne dag. Men min dygtige og medfølende men realistiske og ærlige dyrlæge Jens, sagde at halvdelen af dem der har fået fjernet milten dør indenfor kort tid, og resten har komplikationer. Og desuden ville det have krævet at han var stærk og havde noget at stå imod med. Og det havde han simpelthen ikke. Alt var væk, alt var brugt, der var næsten ikke nogen Anubis tilbage. Vi græd, vi kælede med ham, og til sidst erkendte vi det faktum, at vi var nødt til at sige farvel. For Anubis skyld. Der var ikke andet at gøre. Det sluttede nu, han skulle ikke lide mere.
Men da den lilla vædske løb ind i hans årer og hans hjerte stoppede, mens vi græd ned i hans varme, bløde pels, så døde jeg en lille smule.
Vores hjem er så tomt, her er så stille. Jeg kan ikke fatte at han ikke kommer op i sofaen og sætter sig insisterende op af ryglænet og puffer med sin store pote fordi jeg skal kæle ham. Jeg kigger efter hans krøllede hale, når de andre kommer ind fra haven, for jeg mangler ham sådan.....
Anubis, du var noget helt særligt. Dit milde sind, dine smukke øjne, alt det vi havde sammen. Du fyldte så meget i mit liv, og jeg ved ikke hvordan jeg skal undvære dig. Du var en usædvanlig Bordeaux, som man gerne måtte holde om og kramme, jo mere - jo bedre! Jeg savner dig så forfærdeligt. Men nu er du hos din mor Toscana og din morfar Bilbo, og sammen med Dundee og Gunilla derovre på den anden side af Regnbuebroen, hvor der ikke er sygdom og smerte og hvor alt er godt. Min smukke hund: Vi ses igen engang. Og indtil da vil der være et tomrum i mit hjerte, hvor du mangler. Men der vil også være uendelig taknemmelighed for at du var min. Jeg glemmer dig aldrig, og du vil altid være min særlige hund. Du vil være elsket og savnet og der kommer aldrig en som dig igen, det ved jeg inderst inde. Sov sødt min smukke Anubis. Elsket og savnet for evigt.

17.01.10 Lidt uddybende oplysninger

Jeg ved godt at det er længe siden vi har haft en rigtig opdatering. Men sidste del af 2009 var ikke god ved os, og Januar startede med tabet af vores smukke og dejlige Toscana. Så der har kun været elendigheder at skrive om, og det havde jeg ikke overskud til, så jeg lod være. Men da i følger med i vores liv og har været søde med jeres medfølende hilsener i gæstebogen, så skylder jeg jer at fortælle hvad vi har været/er igennem:

Efter Brøndbyudstillingen i September fik Duncan noget tørhed med masser af skæl fra midten af ryggen ned til halen. Forskellig shampoo og kosttilskud og til sidst medicin virkede ikke rigtigt. Det bredte sig og endte med at han næsten ikke havde pels på hele ryggen og det begyndte at sprede sig ned af benene. Det viste sig at være en rigtig slem og ondartet hudbetændelse. I forløbet blev der taget blodprøver til test, og de viser at han har allergi overfor husstøvmider og 2 slags lagermider. Nu er medicineringen begyndt at virke, han har fået pels på ryggen og hudbetændelsen er næsten væk. Og så er vi gået i gang med hypersensibilisering (1 års vaccination mod allergi). Så Duncan er på rette vej.

Toscanas sygdomsforløb kan i læse på hendes side. Det endte med at vi måtte sige farvel til vores elskede Tossetøs den 06.01.10. Jan hentede hendes urne hjem i fredags, så nu er hun hos flokken igen. Vi savner hende forfærdeligt.

27.12.09 ændrede Anubis pludselig adfærd. Han begyndte at drikke fuldstændig uhæmmet. Hang nærmest i drikkeskålen og kunne næsten ikke fjernes fra skålen. I den næste uges tid blev der taget blod- og urinprøver i flere omgange. Det eneste de viste var forhøjet Calcium i blodet og lidt forhøjet, men ikke alarmerende højt nyretal. Intet konkret, ikke sukkersyge, ingenting. Alt råfoder blev fjernet og så skulle vi tage opf. blodprøve 14 dage efter. Selvfølgelig sker alt det her den ene gang om året hvor min dyrlæge Jens holder ferie. Men pigerne på klinikken har været enestående og gjort alt i deres magt for at hjælpe os. Og jeg var i mailkontakt med Jens mens han var væk. Men i uge 1 begyndte Anubis også at miste appetitten og dermed meget vægt. Ca. 10 kg. har han tabt i de 3 uger. Så i tirsdags da Jens var hjemme igen var vi til opf. blodprøve og fik ham undersøgt på kryds og tværs. Og der var simpelthen intet allarmerende på røntgen og scanning. Blodprøven var uændret: Forhøjet Calcium, let forhøjet nyretal. Så der blev taget urinprøve direkte i blæren og den er sendt til dyrkning for bakterier. Lene fra Holland havde en tævehvalp, der havde haft fuldstændig samme symptomer og prøveforløb. Da hun fik taget urinprøve direkte i blæren, viste det sig at hun havde Colibakterieinfektion. Og ja selvfølgelig tænkte jeg: Anubis har rendt og snuset Toscana i rumpen mens hun var syg og havde tynd mave. Så det var da MEGET sansynligt! Tak Lene, for dit input!. Nu er prøven til analyse og Anubis sat på en meget stærk antibiotikakur og han er i bedring og har fået appetitten igen, spiser og affører normalt. Og han er ved at blive vores glade hund igen. Så jeg er så taknemmelig for at den onde cirkel er ved at blive brudt. Det er som om jeg nu kan ånde igen. Jeg skal nok skrive igen når vi får resultatet af prøven. Men det vigtigste er, at min Anubis har det bedre, at der er fremgang med Duncan og at Cartouche heldigvis har det godt.

07.01.2010 Toscana er død

Vi har mistet vores elskede Toscana. Læs mere på hendes egen side.

05.09.09 Mentalbeskrivelse i Hillerød

Set i lyset af den megen debat om kamp/muskelhunde, der foregår i øjeblikket har vores specielklub Dansk Dogue de Bordeaux Klub efterlyst resultater på mentalbeskrivelser, som vores medlemmer måtte ligge inde med. Jeg havde læst Charlottes opdatering om hendes oplevelse med Julius, og tænkte at det kunne være spændende at få beskrevet Duncan, som jeg jo mener er en kylling i en stor krop. Charlotte syntes det var kanon hvis jeg ville få ham beskrevet og mente at han ville overraske mig. Så jeg begyndte at undersøge mulighederne i nærheden af mig, og det viste sig så heldigt, at Berner Sennen Klubben havde et arrangement i Hillerød den 05.09. og jeg kunne godt få lov at melde Duncan til. Da vi ikke har bil eller kørekort, blev mine forældre hvervet som taxi og hundepasser på dagen. Duncan er jo ikke vant til at sidde alene og vente i en bil, så min mor var med og legede "flok" og Rudifar var hundepasser i bilen hos Duncan, indtil det blev hans tur. Desværre var vejrguderne ikke med os: Dagen startede med øsende regn og gik over i bygevejr om eftermiddagen. Men med rette påklædning, så gik det alligevel. Og hundene var ligeglade med vejret.
Vi var sat på som nr. 3 hund på eftermiddagsholdet, så jeg fik chancen for at gå banen igennem 2 gange inden Duncan skulle på. Min største frygt var at han ville stikke af, når jeg skulle slippe ham. Vi har altid vores hunde i snor når vi forlader haven, så han er ikke vant til at være fri, og så i en skov med alle de dufte der er der! Men her var første og største overraskelse, for han blev hvor han skulle være! Så gik vi igennem de forskellige elementer, og gang på gang overraskede han mig positivt, for han tog elementerne rigtigt pænt. Ikke med stoisk ro, for han var lidt usikker på alt det nye, men ingen undvigemanøvrer, og der hvor han tøvede, holdt han focus mod "truslen" og læste hvad jeg gjorde, for derefter at gennemføre. Så jeg er så stolt af min lille hund, og har fået rokket kilometervis ved min opfattelse af ham. Han er altså slet ikke en kylling, bare en ung Bordeaux, der ikke er helt færdigudviklet endnu! Jeg var bare så stolt af ham. Og efter beskrivelsen fik vi en god snak med alle menneskene i flokken, da en af dem spurgte vores mentalbeskrivere om debatten om kamphunde. Vore beskrivere startede med at sige at det ikke var kamp- men muskelhunde og at det var menneskene, der var det primære problem. Og nok nærmere DEM der skulle mentalbeskrives i de fleste tilfælde. De var alle enige om at et forbud mod racer ikke ville løse problemerne. Jeg er af den absolutte holdning, at problemet er de ulovligt indsmuglede hunde, der er opdrættet under kummerlige forhold på privitive hundefabrikker i bl.a. Polen og Ungarn, hvor der avles på hvad som helst, hvor hvalpene tages for tidligt fra og smugles til andre lande, hvor de sælges til underbudspris til mennesker fra socialt dårligt stillede kår, som ikke ved noget om baggrund, race og ikke formår at opdrage og holde disse hunde på forsvarlig måde. Mange af hundene er blandinger, så politiet ikke kan racebestemme dem. Den nuværende hundelov giver politiet mulighed for at fjerne og i tilfælde af at hunden har angrebet, at aflive hunden. De bruger bare ikke denne mulighed, mange gange under påskud af at de ikke har rescourcer til det! Hvis de var deres ansvar bevidst, og fik aflivet de hunde, der har skambidt mennesker eller andre dyr med det samme, så fik man dæmmet op for problemet lynhurtigt. Flere af hundene har givet problemer flere gange, og var de blevet aflivet med det samme, så havde der ikke været flere episoder med samme hund! Straf den enkelte hund, ikke os alle! Vi har ikke mulighed for selvjustits, så vi kan gribe ind overfor de enkelte uansvarlige ejere. Det er politiets opgave, og de må se at få den løst! Og jeg kan ikke se hvordan problemet skulle være løst med forbud mod bestemte racer, for der vil stadig blive smuglet ulovlige hvalpe ind, og de typer, der vil have sådanne hunde, kan stadig få fat i dem. Og hvis politiet ikke bruger den nuværende udmærkede hundelov, hvad i alverden skulle så foranledige dem til at bruge den nye???? Ja, jeg spørger bare!!!
Desværre er der nok ingen chancer for at får lukket de åbne grænser igen, for de har da lukket meget skrat og kravl af alle slags ind i landet. Men det må være de ulovlige importer og de socialt svagt stillede mennesker, der skal forhindres. Det er ikke de gode kennelsers opdræt og særligt udvalgte hvalpekøbere, der kærligt opdrager og socialisere og udstiller deres hunde, som sørger for at de er vaccineret og forsikret og bliver passet på aller bedste vis, som er en del af familien, der giver problemhunde. Hvorfor skal vi rammes allesammen, fordi et fåtal tåbelige mennesker ikke kan styre deres hunde? Og hvordan får vi forklaret alle mennesker, at det altså er sejt at have sin hund i snor, og dermed have styr på den, fremfor det modsatte? Der er INGEN mennesker der har 100% styr på deres hunde. Man ved aldrig hvad der får det til at klikke hos en hund. Mange mennesker tolker ikke deres hunde og ser ikke de advarselstegn hunden viser, fordi de ikke lærer at læse deres hunde, og kærligt og bestemt styrer dem væk fra den utrygge situation, de eventuelt måtte stå overfor. Det er VORES opgave at beskytte vores hunde mod sådanne situationer. Jeg synes det er frygteligt og totalt uacceptabelt at hunde skambider. Jeg ville være frygtelig ulykkelig hvis det gik ud over en af mine hunde. Jeg siger bare: Tving politiet til at gøre brug af hundeloven, så BLIVER problemet løst. Og uden forbud der går ud over uskyldige hunde og ejere!
Nå, der tog den her opdatering lige en anden drejning end det var hensigten, men jeg skulle lige af med det. For nu at vende tilbage til Mentalbeskrivelse, så kan jeg fortælle at Old English Sheepdog har et arrangement den 26.09.09. I kan kontakte Torben fra klubben for tilmelding på følgende link: http://www.oesidk.dk/ .Arrangementet ligger på klubbens hjemmeside under aktiviteter, og jeg vil på det bestemteste opfordre jer til at DELTAGE! Det er en kanon oplevelse for både jer og hundene. I kan lære hvor i måske skal arbejde og støtte jeres hund bedre. I møder dejlige hunde med deres søde ejere. Og det er en mulighed for at præsentere jeres race og måske flytte nogle fordomme.
Vis omverdenen at vi er ansvarsfulde og bevidste ejere af muskelhunde, der på alle plan fungerer og IKKE bliver bidske bæster, sådan som pressen kalder disse hunde. Få den her debat ned på et acceptabelt plan, hvor vi på fornuftig vis kan diskutere problematikken og den rigtige løsning heraf.
Læs mere om vores spændende dag om mentalbeskrivelsen under bjælken.
Ha' en super søndag med jeres basser, og husk: Kæl og kram kan man aldrig få for meget af. Og husk så at tilmelde jeres hunde til Mentalbeskrivelse og send resultaterne til DDBK. I bliver overraskede og stolte af jeres hunde. Det er en super oplevelse som jeg på det varmeste anbefaler!

16.08.09 Endelig udstilling i Hillerød

Så er det vist tid til lidt opdatering igen. Men nu er der jo også noget at skrive om, for det blev ENDELIG tid til at udstille igen. Stedet var DKK's udstilling i Hillerød, og stik mod alle vejrudstiger, der lovede regn, så havde vi det mest pragtfulde vejr. Næsten for godt faktisk, for solen bagte ned på mennesker og hunde, og det var VARMT!. Nå, men under alle omstændigheder, så havde vi en smadderhyggelig dag, hvor vi fik hilst på mange hyggelige mennesker og skønne hunde, og endlig stødte ind i nogle af dem, vi skriver med, her i cyperspace. Og det er altid hyggeligt! Så til jer: Tak for en dejlig dag med vores skønne hunde i focus!
Og hvordan gik det så for ham Duncan? Ja, det gik desværre ikke helt så godt som jeg havde håbet: 1.præmie men kun 2. vinder. Duncan tabte sin klasse til Kialixi's Diamond, som er en måned yngre end Duncan, men som nød at være i ringen, hvilket Duncan faktisk ikke gjorde! Ved ikke hvad der lige gik galt, for han havde været rolig mens han lå og ventede i sit udstillingsbur. Men da jeg tog ham ud var der et eller andet, der gjorde ham utryg, for han trykkede sig lidt, og det fortsatte i ringen. Så det frie, glade trav han løber i herhjemme, kom slet ikke frem. Halen var mellem benene og han var bare ikke "på" idag. Nå men det var da endnu en erfaring og egentlig kun hans 3. udstilling. Så det bliver spændende at se hvordan det går i Brøndby, hvor han er tilmeldt begge dage. Forhåbentlig bliver det bedre, og han bliver jo også mere erfaren fra gang til gang.
Det var jo så også første gang vi kørte afsted uden Anubis. Puh ha, det gjorde helt ondt på mig at køre fra ham. 1/2 time før vi skulle køre var Anubis faktisk klar til at tage afsted: Han rendte rundt i r.... på mig, ud og snuse til udstillingsburet, ud og kigge op på mig, og tilbage igen! Jo, han var klar! Og jeg kunne jo ikke så godt forklare ham at det altså IKKE var ham, der skulle med idag. Og han så godt nok ked ud af det da vi kørte ud af indkørslen! Men det er altså skønne spildte penge og tid, når han ikke skal udstilles at tage ham med, og så skulle han havde stået der i solen og kogt i 4 timer til ingen verdens nytte, nej så er han bedre tjent ved at være hjemme hos de andre, koldt vand og sin hundepude! Men i hans hoved, ville han altså gerne have været med os!
Toscana og Cartouche er åbenbart godt klar over, at når buret pakkes i min mors bil, så er det ikke dem, der skal med. Så de var mere rolige. Men Anubis har jo været vant til at det var HANS bur, så det forstod han altså ikke! Og da vi kom hjem blev alting gennemsnuset, og han insisterede på at komme ind i udstillingsburet og få alle duftene med. Men sådan er livet altså - hans tid har været og nu er det Duncans tur.
Der er lidt nye billeder under Duncan, Anubis og fællesbilleder. Jeg har sendt de billeder min mor fik knipset til de udstillere, der havnede i hendes kamera, så jeg håber de får glæde af dem. Og så håber jeg at hvis andre har fået knipset Duncan og jeg, så mailer de billederne til mig. Det er skønt at modtage billeder af ens hund, som man ikke vidste var bleve taget! Ha det nu rigtigt godt derude. Jeg håber at se mange af jer (igen?) i Brøndby 19. og 20. september. Og husk så at forkæle jeres røde bamser, for de fortjener det så sandelig!
Og øøøhhhh ja, imorgen er det afsted på arbejde igen, for ferien er slut....Øv.

29.07.09 Så kom Duncans halsbånd endelig

Idag kom Duncan's superflotte nye halsbånd. Det har jeg bestilt specielt i brunt læder helt fra USA. Det er superblødt læder, polstret med foret blødt beigefarvet nappa. Detaljerne er utroligt flotte, med bredt stykke under spændet, der beskytter pelsen. Det kommer fra www.fordogtrainers.com som har rigtig mange flotte ting til vores store hunde. Du kan bruge linket ovenfor eller på min linkside til at checke deres hjemmeside ud. Det var utroligt nemt og det gik hurtigt, også selvom jeg skulle have det specielfremstillet i brunt læder. Jeg kunne se da pakken kom, at det er lavet i Israel. Så det er et helt specielt og flot halsbånd han skal bære fremover! Husk at der kommer told på varer importeret fra 3. land. Men det var alle pengene værd og jeg synes det klæder ham superflot!
Her i huset er sommerferien startet, og alt ånder fred og ro. Ja, nu altså. For vi har lige været igennem en omgang maveinfektion med tynd og blodig afføring hos 3 af hundene. Jeg ved ikke hvorfor, for det kom som lyn fra en klar himmel. De har ikke fået noget at spise udover det de plejer. Men jeg havde heldigvis de rigtige medikamenter hjemme, så jeg kunne sætte ind med det samme. Så nu er maverne på plads igen.
Jeg tror hundene synes det er lidt hårdt at vi er hjemme hele tiden. De benytter enhver lejlighed til at tage en lur. Kun når der er mad i farvandet, er de straks klar til at deltage!
Nu går vi og glæder os til Hillerød-udstillingen. Jeg kan se fra de mails og hilsener vi får i gæstebogen, at vi kommer til at møde mange af vores cyperspace-venner. Det er altid dejligt at se de mennesker man skriver med over nettet i virkeligheden, og selvfølgelig at se hundene i aktion. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at høre, om dommeren synes Duncan er lige så smuk og dejlig, som jeg selv gør!
Ellers sker der ikke så meget for tiden. Vi nyder hundene og hinanden og det håber jeg også at i gør derude. Pas godt på dem og ha' det rigtig godt til vi ses derude....

10.07.09 Så er resultatet her...

17.07.09 Sidst: Det sidste resultat er kommet: OCD - Fri!

Ja, så kom det officielle resultat fra Dansk Kennel Klub:
HD - D og AA - 0. Resultatet for OCD foreligger ikke endnu.
Så der er kun en ting at sige til det: ØV ØV ØV!

Tak for alle jeres søde tilkendegivelser derude. Og uanset hvad så ses vi jo alligevel på udstillingerne, for selvfølgelig skal i se smukke Duncan i Live Action!
Og jeg vil da ikke udelukke at vi prøver at fotografere hofterne igen når han er blevet ældre og mere færdig i sin bygning.
Jeg ønsker jer alle en rigtig god weekend med jeres skønne hunde. På søndag fejrer vi her i huset at min skønne mand bliver 44 år, så mon ikke vi kan forvente højt solskinsvejr? Tillykke min skat.

04.07.09 Nye billeder og opdatering

Hold da helt op! Sommeren landede lige i DK med et brag. 28-30 grader fra den ene dag til den anden og både mennesker og hunde gisper efter vejret. Husk at holde dem afkølede og sørg for rigeligt vand her i varmen.
Tirsdag 30.06.09 kom dagen vi lidt havde frygtet: Duncan skulle HD-fotograferes! Vi havde bestilt tid til både AA, HD og OCD, så nu er billederne på plads. Vi havde frygtet dagen fordi Duncan jo som 7 måneder gammel hvalp ødelagde højre korsbånd. Før operationen fik vi taget forbilleder af hans hofter og hans vens-tre hofte så ikke så godt ud. Nå men, han var jo kun 7 måneder og de sætter sig som regel mere i hofterne når de bliver ældre. Så vi ventede på at han skulle blive de 18 måneder hvor han ifølge købskontrakten skulle fotograferes. Han har ingen smerter eller problemer haft, men vi kan høre hans venstre hofte ind i mellem klikker når han rejser sig. Han løber som en drøm og er en glad og trivelig hund - lige nu typisk teenager - men lidt som en elefant i et glashus... Han glemmer lige at han er lidt stor når hans 58 kg. kommer flyvende op i sofaen!
Nå men vi kan ikke komme udenom: Duncan bliver udstillings- og klappehund! For hans venstre hofte er grim! E-status eller værre, tror jeg. Men nu må vi vente til billederne er bedømt af DKK. Albuer og led ser fine ud, og som sagt har han heldigvis ikke problemer af nogen art. Og jo, jeg agter alligevel at tage på udstilling med ham. Vi vil da ikke gå glip af oplevelserne sammen og den socialisering det giver for ham at møde de andre hunde og få nye oplevelser ind på nethinden. Så vi er tilmeldt Hillerød, hvor vi glæder os til ENDELIG at møde nogle af alle jer derude... Det har jo været mere en tyndt (læs 100%) med udstillinger på Sjælland i år, så nu glæder vi os til sensommeren og efterårets oplevelser! Det er selvfølgelig rigtig Øv med hans hofter, især fordi han ser ud til at blive en supersmuk hund. Men sådan er livet nogen gange, og det vigtigste er trods alt at han er en glad hund, der nyder sit liv hos os og har 100% livskvalitet. Det er jo heller ikke sikkert det kommer til at give ham problemer senere. Hvis det gør, vil vi gøre alt for at holde ham smertefri og glad. Om det er hans korsbåndsoperation, der har gjort modsatte hofte værre kan vi jo ikke vide. Vi har gjort hvad vi kunne for at han er vokset så langsomt som muligt og har skånet ham på trapper m.m. så vidt det var muligt. Vi fandt også ud af til fotograferingen at han har længdeforeskel på bagbenene. Måske vil jeg prøve at få en hundekiropraktor til at kigge på det og se om vi kan gøre noget ved det. De andre basser har det bare godt. Toscana tusser rundt mellem alle de forskellige steder hvor hun "lige" skal have en lur. Anubis holder øje med tingenes tilstand, hvor hans mor er henne og hvor der eventuelt kan hentes kæl og klap. Og Cartouche fiser som altid rundt og afpatruljerer matriklen og fortæller de andre hvornår det er på tide med lidt back-up assistance i haven. Han har jo svær HD på begge hofter, hvilket han er lykkelig uvidende om og overhovedet ikke har problemer med. Splintrer rundt som en sindsyg og er absolut den mest smidige og aktive hund i huset :-))) Men som jeg før har skrevet: Han har jo ikke læst sin diagnose og skal ikke gå på sine billeder! Så vi håber Duncan får samme gode og smertefri liv, uden problemer på trods af sin status.
Nå, og så vil jeg godt komme med en opfordring til jer derude, der har hjemmesider: Skriv nu lidt opdateringer! Jeg ved godt der kan gå en måned imellem jeg skriver, men nogle hjemmesider er ikke blevet opdateret de sidste 3-4 måneder. Der må da ske lidt i jeres liv med de skønne røde. Ellers så tag da lidt billeder, så jeg kan se hvordan jeres basser udvikler sig. Man behøver ikke være prof fotograf for at tage et billede, der kan glæde andre. Eller være romanforfatter for at skrive lidt tekst, der måske kan få smilet frem hos os der holder øje herude.
Og jeg vil så gerne dele jeres glæder og sorger og oplevelser med jeres hundebasser, netop fordi de giver så mange indtryk med deres store personligheder (og ego'er). Som nu Anubis der har genopfundet et hvalpetrick han har set Duncan udføre: Han dotter til ting! Ja altså f.eks. når katten kommer ind i haven og skal gøre sig lækker på græsset, så får den flere dot med Anubis' kæmpe mule. Og han forstår vist ikke at hun absolut ikke er begejstret for den behandling! De 2 er ellers kærester og Ronja (katten) slikker tit Anubis og Duncan på hovedet når hun hilser på dem, hvilket er ganske dejligt at kigge på! Hendes forhold til Toscana er mere: vi accepterer at den anden bor her. Og med Cartouche er det nærmere: jeg jager dig når mor ikke ser det, og måske får jeg fat i dig engang! Det er i hvert fald sjovt at se det spil og den mimik der er imellem dem.
Og så er Anubis også begyndt at snakke til os. Ja ja, ryst du bare på hovedet, men det er altså rigtigt! Når Jan kommer hjem opfører Anubis en mærkelig tumpedans mens han lukker de sjoveste pive/hyle/gø lyde ud. Og det gør han temmelig længe. Det lyder simpelthen så sjovt, og man bliver bare i godt humør af at høre ham. Og nå ja forresten: Det ER jo også dejligt at farmand kommer hjem!
Nå, men nu ved i altså hvordan det står til her i huset. Vi nyder vejret, hundene og hinanden. Og glæder os til vi skal have sommerferie. Pas godt på hinanden derude. Tag nogle dejlige sommerbilleder til hjemmesiderne. Dyp fødderne i havet eller badebassinnet. Og husk ALDRIG at lade vuffen blive i bilen i sommervarmen. Det er bedre den bliver hjemme i skyggen med sit drikkevand end du slæber den med ud fordi den ikke skal være alene hjemme, og så lader den sidde alene i bilen og glo!
Og sidst men ikke mindst: Husk at kæle og nusse jeres hunde, for det kommer 100-fold igen! God sommer og vi ses i Hillerød.

10.06.09 Toscana bliver 7 år idag. Hurra Hurra Hurra

Ja, som tiden dog løber. Og jeg ved godt at det er længe siden sidste opdatering (hrm hrm, jeg er vist ikke den eneste!!!). Men der sker altså ikke så forfærdeligt meget her i forsommeren, for der er jo altså ingen udstillinger på Sjælland før til August. Så vi går såmænd bare her og hygger os med de røde basser. Den vågne læser vil notere sig, at denne opdatering skrives på valgdagen 07.06.09 og jeg altså dermed har foregrebet begivenhedernes gang ved at sætte Toscana på forsiden. Men jeg vil altså ikke risikere at glemme at få HENDES opdatering med når hun på onsdag 10.06.09 fylder 7 år! Vores smukke gamle tøs bliver 1 år ældre og begiver sig op i rækken af de bordeaux'er, der rent faktisk oplever at blive "gamle". Jeg læser på flere hjemmesider om hunde der, selv i en ung alder, lider af den ene eller anden svære skavank. Og når man løber mindesiderne igennem, ser man al for mange unge hunde, der aldrig nåede at leve deres liv fuldt ud, men måtte sige farvel til denne verden af den ene eller anden årsag. DERFOR er der så stor grund til at fejre vores gamle tøs, der bare er så glad og lykkelig, og på alle måder fungerer fuldt ud, sin lidt runde krop til trods. Toscana er jo datter af min første bordeaux Bilbo, og jeg har altid vidst at det var meningen Toscana skulle være hos os. Hun måtte desværre en omvej over Sverige og tilbage til Kennel Estruphus, før hun endelig landede hos os. Undervejs nåede hun at splintre adskillige ting og rum ad. Men da hun endelig kom hjem, der hvor det hele tiden var meningen hun skulle være, ja så faldt hun fuldstændig til ro. Hun har aldrig ødelagt noget hos os. Ja undtagen altså lige de 2 hundebure, hvor vi fejlagtigt i starten lukkede hende inde, fordi vi fik at vide at hun var en "destroyer". Hun markerede lige ved at bryde ud af 2 i træk, at det altså ikke var nødvendigt at lukke hende inde, nu hun var landet i det rette hjem. Vi har stornydt at have Toscana hos os, for hun er en ganske særlig bordeaux, med stor personlighed. Hun er på den ene side sød og mild med sit udglattende væsen, sin flodhesteroterende hale og sine strittende Yoda-ører og lave hovedføring, når hun mener hun skal dæmpe en hysterisk mor eller far. Og ikke mindst sit sjove smil - ja Toscana smiler altså! - så man simpelthen ikke kan blive andet end glad når man kigger på hende. På den anden side kan hun være en børste overfor gutterne, hvis de ikke gør som det passer damen! Tag ikke fejl: Toscana er en ganske særlig bordeaux, og vi elsker hende for det!
De andre basser har det også godt. Ingen problemer på den front. Tiden nærmer sig for Duncans HD og AA fotografering. Mere om det skal nok følge senere.
Alle partier i dagens valgkamp har ytret at de ønsker øget dyrevelfærd. Lad og håbe de lever op til det dernede i Europaparlementet. Men lad os starte med os selv. Lad os først og fremmest passe rigtigt godt på vores egne dyr. Men prøv også at få overskud, mentalt og måske økonomisk, til at hjælpe andre dyr både i fangeskab og i naturen. Jeg har i 2008 meldt mig ind i Dyrenes Beskyttelse og det gør mig usigeligt ondt at læse om de mange dyr, der misrøgtes her i vores lille land. Hvilken organisation man vælger at støtte er sådan set ligemeget, bare formålet er at gøre tilværelsen bedre for dyr, der ikke selv er herre over hvad der sker dem. Det er vores ansvar at tage vare på dem, og det gælder som sagt både dem i vores varetægt og dem i den fri natur. Ser du et nødstedt dyr, så stop og hjælp. Ser du at dyr misrøgtes, så meld det. Og har du økonomisk mulighed, så støt en af de organisationer der hver dag yder et kæmpe arbejde for at gøre en foreskel.
Og husk så at nyde hver eneste dag sammen med de røde kæmper, for de giver så uendelig mange glæder hver eneste dag. Vuf vuf til alle 4-benede derude og ha' det super til næste opdatering.... Og tillykke med de 7 år Tossetøsen!

19.04.09 Ja så gik der en måned igen...

Ja så gik der sørme en måned mere. Det er ikke fordi der sker en hel masse her på matriklen. Der er jo ingen udstillinger på Sjælland her i sommer, så der bliver ikke så meget at skrive om, hvad det angår. På TV2 har været omtalt endnu en forfærdelig episode med en såkaldt kamphund, der skambed en hest. I den forbindelse er der en afstemning på TV2 om hvorvidt flere racer skal forbydes. Du kan afgive din stemme på dette link: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-6128626.html . Jeg har stemt nej, da jeg ikke mener det er hunderacen men ejeren, der er problemet. Og hvis de først begynder at forbyde endnu flere racer, hvornår er Molosserne så i farezonen? Jeg kunne forstå hvis man påbød ALLE af føre deres hund i snor når de gik udenfor deres have. Men det er jo ikke os ansvarlige hundeejere, med respekt og viden om vores racer, der er problemet - det er ofte unge mennesker, der bruger muskelhunde som potensforlængere, uden viden eller respekt for hvad deres race indeholder, og som ofte køber ulovligt indførte hunde, hvor de intet ved om hundens baggrund, linier eller opvækst. Og hvor skrupelløse hundehandlere bedriver deres uetiske og ulovlige forretning uanset hvilke love og regler, der vedtages herhjemme. Nej, debat, ansvarlighed, åbenhed og fornuft er vejen frem. Altså efter min mening. Men der er brug for din nej-stemme, hvis ikke den afstemning skal blive tonegivende for eventuelle ideer hos vores politikere, og give dem en forkert ide om at "det er hvad befolkningen ønsker". Så gå ind og stem!
Alle vores hundebasser har det godt. Duncan vokser sig stille og roligt til en smuk, harmonisk, mørkerød hanhund med det mest vidunderlige hoved. Han er stadig meget klumpe-dumpe agtig når han leger. Eller når han om natten vil op i sengen, i mors hovedende, så hun rejser sig op i søvne for at give plads til hunden (!) hvorefter han kaster sine ca. 55-60 kg ned i sengen, nogengange mere ovenpå end ved siden af os. Han har ikke lært kunsten at liste op fra fodenden og finde et ledigt hul, hvor man stille og roligt lægger sig ned, så man kan får lov at ligge der hele natten. Gad vide om han nogensinde lærer det trick? Om lidt over 2 månder skal han HD og AA fotograferes. Så bliver det spændende om han bliver endnu en klappehund, eller om han skal videre til hjertescanning og blive en fin avlshan. Man er jo altid lidt nervøs for hvad billederne viser, men vi må jo bare håbe det bedste. Han har overhovedet ingen problemer efter sin korsbåndsoperation og fungerer på alle måder perfekt (åh ja, måske lige hjernen undtaget!) og er en glad og velfungerende ung hanhund.
Toscana er stadig for rund. Den gamle tøs bliver 7 år den 10. Juni 2009 og er still going strong. Anubis er stadig mors ynglingshund med krølle på halen og sit vidunderlige milde sind. Og Cartouche er fuldstændig lige så tosset som altid. Det er altid spændende hvilket show han opfører for at få opmærksomhed, næste gang han kommer ind af døren!
Sidste lørdag havde vi besøg af vores ven Rolf, der hjalp os med at køre en masse affald på genbrugsstationen. Han havde sin 4 mdr. gamle engelsk springerspaniel hanhvalp med til lidt socialisering hos mine 4 røde kæmper. Og efter at Cody var kommet sig over forskrækkelsen over de 4 kæmper, så skal jeg ellers lige love for at Cody træk elastikken helt ud for, hvor meget en fremmed hanhvalp kan tillade sig når han er på besøg: Han spiste deres mad, drak deres vand (samtidig med at de store drak), legede med deres legetøj og kastede sig bogstaveligt lige i hovedet på dem - og han fik lov til det hele. Det er der kommet dejlige billeder og video ud af, som du kan nyde under bjælkerne fællesbilleder og video. Der er lagt lidt nye billeder under hver af hundene om smukke unge Duncan får endnu engang lov at være forsidehund, for han er jo temmelig lækker..... Se og nyd og husk nu at være gode ved hinanden og jeres hundebasser. Potedask til alle her fra det Nordsjællandske (Græsted, I ved - os med den nye Statsminister.... ha ha).

19.03.09 Opdatering og ny video

Ja, så lykkedes det endelig at tage sig sammen til lidt opdatering. Og der er lagt en ny video i menu-barren. Og nye billeder under de forskellige hunde.
Men sagen er jo at der sker altså ikke så meget her om vinteren. Der er ingen udstillinger på Sjælland, det er mørkt og koldt ude, og foråret har ladet vente på sig. Men nu lysner det...
Alle hundene har det godt. Duncan vokser stille og roligt videre men det går langsomt nu. Han bliver nok ikke højere og han har jo 1 til 1,5 år til at lægge bredde til. Men han er harmonisk og hænger godt sammen, og så har han det der pragtfuldt store hoved. Mentalt er han stadig en lille hundehvalp, der er ihvertifald meget han ikke fatter en brik af, og han hører stadig kun efter når det passer ham, eller hvis der er mad i farvandet...
Toscana er lidt stiv i leddene i øjeblikket men det skyldes nok dels hendes vægt (læs: sælagtig kropsbygning) og det faktum at hun stille og roligt nærmer sig 7 års alderen (i juni). Cartouche er stadig en skæv, skør Hollænder, sjov og fuld af ballade. Og Anubis, ja han er jo stadig skønne, smukke og blide Anubis. Mors hund, ja! Jeg må gang på gang undres over det bånd, der er mellem menneske og hund. De forlanger så lidt og giver så meget, og jeg er taknemmelig for hver dag med dem. Som f.eks. nu mens jeg skriver hvor Anubis sover ved mine fødder og Cartouche putter ved min side. Og de 2 andre snorker herligt i nærheden. Det bliver bare ikke bedre.
Men kære venner: Jeg er ikke den eneste der ikke får opdateret, hva?! Den eneste der er flittig i øjeblikket, er vist Trine fra Kennel Zokana. Så til alle jer andre: Hvad sker der hos JER i øjeblikket? Ja, det er vel det samme som min lamme undskyldning, så jeg håber i også fatter pennen (læs: tastaturet) og får skrevet lidt om jeres hundebasser.
I søndags havde vi besøg af Simon og hans 2 dejlige børn. De der kender historien og baggrunden om Bilbo, kan måske huske at Simon ejede Bilbos søster, Berta. Simon havde en masse papirbilleder af Bilbo og Berta, som jeg har lånt og ved lejlighed får scannet ind. Så kan jeg få nogle hvalpebilleder af Bilbo ind på hans side, for de gik jo tabt i min gamle computer, da den brød ned. Så det er rart med gode venner, der gemmer sådan noget. Vi havde en dejlig dag og gik tur med Toscana i skoven, for ungerne syntes hun bare var så sød og dejlig (nok fordi hun var helt rolig). De havde mange gode ideer med at de skulle købe Toscana, eller tage en kopi af hende og puste hende op derhjemme, for hun var bare sååååå søøøød. Og da jeg lige skyllede ben og mave af med koldt vand udenfor fra haveslangen, så blev jeg belært med om jeg måske kunne lide at tage bad i koldt vand. Kloge unger, de 2. Glæder mig til de kommer på besøg næste gang.
Ja, ellers sker der som sagt ikke så meget her i det Nordsjællandske. Men nyd gerne billeder og video, og smid en hilsen i gæstebogen, nu i alligevel er forbi siden. Hyg jer med jeres hundebasser og pas godt på dem og hinanden.

01.01.09 Godt Nytår!

Ja, så gik det gamle år på hæld, og vi er alle trådt ind i et nyt. Det er jo altid spændende at se, hvad et nyt år bringer. Forhåbentlig mange glæder og kun få sorger. En god forudsætning for mange glæder er selvfølgelig at eje en eller gerne flere Bordeauxer!
Animeret af den forgående succes med fotografiapparatet, fandt jeg selvfølgelig på at vi skulle have Nytårsbillede af hundene. Det er delvis lykkedes, så der er lagt nye billeder på hver af deres bjælker. Du er velkommen til at se, nyde og der må gerne grines! Dette er så også anledningen til at sige tak til jer alle for hilsener i vores gæstebog, elektroniske julekort af jeres smukke hunde og at ønske jer allesammen et rigtigt godt og især lykkebringende 2009! Mit håb for året er, at jeres skønne hunde må bringe jer rigtig mange gode og glade oplevelser. At alle mennesker vil være sødere ved hinanden. Og sidst men ikke mindst at krige i verden må høre op, og der må blive fred på jord. Det sidste er måske for meget at håbe på. Jeg har ihvertfald prøvet før, og det er ikke blevet opfyldt. Men jeg forstår altså ikke hvorfor folk skal gøre hinanden ondt, uanset grunden. Også indenfor vores Bordeaux-verden har der været onde ord og handlinger blandt hundefolket. Det har haft grimme konsekvenser for nogle, og har forhåbentlig givet dårlig samvittighed for andre. Derfor håber jeg at vi alle kan kigge indad og finde det bedste frem i os selv, være søde ved hinanden og glæde os over det der gælder: vores pragtfulde hunde. Et godt råd fra mig vil være at i ser ind i øjnene på jeres vidunderlige hunde: den følelse din hund ser på dig med, gem den i dit hjerte og find den frem til andre mennesker, når i møder dem. Mød dem med åbent sind, uden fordomme og fordømmelse. Vi kan have forskellige meninger om tingene, og det må vi respektere hinanden for. Vi kan have diskutioner om emner, som vi ikke bliver enige om. Men lad os skilles som venner alligevel. Gør ikke andre ondt. Der er et ordsprog jeg holder meget af: Det du gør godt mod andre, kommer godt igen. Prøv at leve efter det - det gør dit liv rigere! Og bliver du nogen sinde i tvivl, så kig din hund i øjnene og få bekræftet, at der er masser af kærlighed i verden!
Puh ha, det var da en længere smøre. Jeg havde åbenbart noget på hjertet, her først i det nye år! Nå men tilbage til dem, som det drejer sig om: Hundene.
Vi fik jo overstået julen på bedste vis. Der var masser af god mad og masser af Ris a'la mande. Noget både jeg og hundene elsker. Dejlige fridage sammen med hundene og min elskede mand, Jan. Og den der dejlige følelse indeni: Livet er godt! Toscana er med sine 6 1/2 år og lidt erotisk buttede figur, en glad og lykkelig hund. Cartouche ved stadig intet om at han har svær HD og fungerer upåklageligt. Duncan vokser sig smukkere og smukkere og det ser ud som om hans sind bliver lige så smukt som hans udseende. Og min vidunderlige Anubis er stadig mors bløde og lækre hund med verdens dejligste væsen. Han er bare så lækker af sind og giver så mange gode oplevelser. Det var en stor fornøjelse på denne nytårsaften at konstatere, at ingen af mine nuværende hunde er bange for fyrværkeri. Som nogle måske husker, var min Bilbo i bogstaveligste forstand hundeangst for fyrværkeri. Han krøb rundt bag møbler og gardiner, vildt halsende, og næsten ikke til at få ned på jorden igen. Vi prøvede alle mulige naturprodukter, der skulle være angstdæmpende, men lige lidt hjalp det. Så det var en stor lettelse at konstatere at hverken de 3 "gamle" eller lille Duncan var bange i år. Heldigvis er der ikke så meget larm og lys herude på landet, så vi er lidt forskånet. Men vi tog ingen chancer: Hundene blev indendørs og så fyrværkeri sammen med mor gennem soveværelsesvinduet, mens far skød de indkøbte 3 batterier af - og de var altså flotte! Lidt gøen var hvad det blev til, så det var nådigt sluppet. Dejligt!
I 2008 fik jeg også ny chef. En yngre og anderledes ledertype, forgangsmenneske og en inspirerende leder, så også på arbejdsfronten bliver 2009 et spændende år. Desværre har min kontordame Inger valgt at hun vil gå på efterløn til sommer, så også her bliver jeg budt på udfordringer, for det bliver svært at finde en ny medarbejder, der kan fylde hendes sko. Vi har arbejdet utroligt godt sammen, så det bliver et stort savn for mig og arbejdspladsen at sige farvel til Inger. Hun har dog lovet at hun fortsat vil bage sin dejlige sirupskage og kigge forbi, så hun kan se om jeg opfører mig ordentligt! Så jo - det bliver et spændende år.
Udstillingsmæssigt er der også truffet en stor beslutning: Anubis kommer sikkert ikke med mere. Da Danmark i 2010 skal holde Verdensudstilling, er alle reglementer og racebeskrivelser støvet af og pudset op. Dommerne gør sig umage for at overholde alle regler og standarder. Og konsekvensen har været at tendensen til at dommerne bemærker Anubis' glade runde haleføring, har ført til at han er begyndt at få 2. pladser istedet for 1. pladser som vi er vandt til. Det betyder så igen at de sidste 2 certifikater han mangler, glider længere ud i det uvisse. Så jeg kommer til at koncentrere kræfterne om lille og lovende Duncan i det kommende udstillingsår. Så må vi se hvor langt han kommer. Indtil videre ser det godt ud, så jeg håber han fortsætter på samme måde. Og i udstillings øjemed, så glæder jeg mig til at møde jer allesammen igen i dette nye år.
Så det er hermed en opfordring til jer alle om at deltage, eller møde op! Husk at støtte jeres klub Dansk Dogue de Bordeaux Klub, for de gør et kæmpe arbejde for os allesammen. Og sidst men ikke mindst: Husk at være gode ved jeres hunde!
Godt Nytår!

26.12.08 Duncan er blevet 1 år!

Hurra, hurra, hurra. Duncan har fødselsdag, og det har han jo, og det er idag!
Min lille prins Charming er blevet 1 helt år gammel. Det blev fejret med tyggeben til hele banden. Et forsøg på et fødselsdagsbillede var ret svært. Duncan syntes vist at flaget var farligt. Det blev til dette ene billede, så måtte vi gi op. Men det er da bedre end ingenting. Men min lille gut er ved at blive en rigtig smuk stor hanhund. Han har for længst overhalet Cartouche i størrelse og nærmer sig nu mere Anubis-proportioner.

28.10.08 Ny video

Ja. Nu måtte jeg jo sikre mig at der ikke gik for lang tid igen, ha ha. Nå men i lørdags var vejret rigtigt dejligt og hundene legede herligt ude på gårdspladsen og det måtte jo foreviges, så kameraet kom frem og en lille video blev skudt. Se den under ny bjælke. Og så var der et par dejlige skud af Anubis, der blev lagt ind under hans bjælke. Vær så god og nyd den - det gør vi.
I Frederiksborg Amts Avis idag fremlyste politiet en lille ca. 12 uger gammel tæve Amstaff-blanding. Ejeren skal henvende sig inden 3 dage. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den. Bare dens ejer melder sig så den kan komme hjem. Ellers er dens skæbne uvis - mange gange bliver fremlyste hunde, der ikke bliver afhentet jo aflivet, og det virker så meningsløst med sådan en uskyldig ung hund. Håber dens ejer henter den. Pas godt på jeres hunde derude og lav gode hegn om jeres haver, så basserne bliver hvor de skal.

26.10.08 Ja, så er det vist på tide igen!

Ja ja, jeg ved det godt! Nu er der igen gået laaaannnggg tid siden sidste opdatering. Jeg har også dårlig samvitighed, men døgnet er altså ikke altid langt nok til det jeg har brug for! Sådan er det altså!
Nå men der er sket ting siden sidst, for vores lille Duncan, som faktisk ikke er så lille mere (ca. 50-55 kg), var så dygtig at han lige skulle løbe og vende samtidig, og ja - så røg korsbåndet i højre bagben sig altså en tur! Så han blev opereret sidst i august. Det er heldigvis gået godt og han er ved at være helt pæn igen, men jeg kunne jo godt se at han ikke ville blive klar til Ballerup-udstillingen, så Anubis måtte tage alene afsted. Og pu-ha, den dommer kunne da ikke lide Anubis: Han manglede tænder, hans brystplet var for stor, hans hale - ja du ved krøllen!, og han var for løs bagtil når han løb. Så han måtte nøjes med en 2. præmie. Synd at Duncan ikke var klar for han er jo stik modsat på alle de punkter dommeren kritiserede på Anubis. Nå men skidt: Jeg havde jo stadig den bedste og smukkeste hund med hjem igen, så vi overlever. Og så har jeg vejet for (dommer Ole Staunskjær) og imod (den lange køretur) og valgt ikke at melde til udstillingen i Herning. Jeg synes det har taget rigtig lang tid for Duncans pels at vokse ud på benet og jeg var ikke helt sikker på hvornår han ville være perfekt igen. Derfor valgte jeg istedet at melde begge gutterne til juleudstillingen i Næstved. Så skulle begge være toptunede og klar igen. Duncan ryger så i Unghundeklassen, så må vi se hvem vi skal møde der.
Der er nye billeder på de forskellige bjælker og nyt forsidebillede der er helt dugfrisk, så i kan se hvor fin Duncan er blevet.
Ja hvad er der ellers sket? Efteråret har meldt sin ankomst med regn og rusk. Surt for os men hundene tager det med ophøjet ro. Ja altså lige undtagen den lille prins Duncan, for han kan absolut ikke lide at gå ud og tisse i regnvejr! Når snuden er udenfor dørkarmen og der er konstateret regn, ja så vender han resolut om og styrer direkte hen på hundepunden, hvor han ligger helt fladt så man (næsten!) ikke kan se ham. Og så må man selv have jakken på og tage ham med helt ud i hundegården før han kan "overtales" til at tisse en tår! Typisk! Ja de Hollændere er altså noget for sig selv... Og ja, så er han begyndt at være lidt kreativ, når de er alene hjemme: Han er begyndt at læse regninger! Ja forklaringen er at jeg har en bakke, hvor bilag der skal sættes på plads bliver lagt, indtil en dag jeg får tid og lyst til at sætte dem på plads. Og ja, indrømmet - der kan gå MEGET lang tid imellem. En torsdag hvor vi havde status på arbejdet og jeg skulle komme meget sent hjem fra arbejde, ja så havde Duncan besluttet at hjælpe til med den der bunke. Så han havde hevet bakken ned fra køkkenbordet og læst regninger ud over hele gulvet. Jeg kan se for mit indre øje hvordan det er foregået, og jeg tror han har hygget sig helt gevaldigt. Men jeg skal love for at Jan IKKE syntes det var sjovt eller komisk, da han kom hjem og så det! Hundene fik forklaret og påskrevet så Jan ikke så dem resten af aftenen før han kaldte dem ind, fordi døren skulle lukkes! Men de havde da trods alt fået aftensmad.... Nå men nu er teenageren altså kommet i gangen sammen med Cartouche indtil han har fået de der drengestreger ud af hovedet igen. Men resultatet var da at jeg fik ryddet op i bilagene...
Cartouche er Duncans ynglingsmål i øjeblikket. Duncan kaster sig over ham hele tiden, så Cartouche kigger hjælpeløst op på os med en stille bøn om at stoppe den kuldrede hundehvalp! Når Duncan istedet vælger at kaste sig over Anubis, ender det som regel med brydekamp på hundepuden, med en masse lyde på, men der er heldigvis leg bag ved deres vilde "kampe". Skulle Duncan en sjælden gange driste sig til at gå i flæsket (ja hun er jo lidt buttet) på Toscana, så kan hun et meget effektivt trick, hvor hun krænger tandkødet helt tilbage til ørerne og så dirrer kindflæsket mens hun hvisler sådan en meget afvisende lyd ud gennem de blottede tænder. Og det er faktisk ret effektivt, for så lusker han væk og kaster sig over en af de andre og lader som om han da slet ikke har været i nærheden af Toscana! Diverse tyggereb og håndklæder ER flænset i stykker. Han har også forsøgt sig med en hundepude, men så fandt han ud af at den gør avs i numsen! Så den er droppet igen. Ja så er det godt at man kan få lov at tygge grene i stykker i haven, uden at der er "nogen" der brokker sig! Ja altså lige undtagen når han forsøger at tage pinden med indenfor! Nå men nyd billederne og pas godt på jeres 4-benede venner og hinanden derude.

11.08.08 En fantastisk gave!

Ja, så er det et faktum: Man er blevet sentimental på sine gamle dage! Mine forældre har overrasket mig, og det i en sådan grad at tårerne løb ned af kinderne på mig: Uden at jeg vidste noget om det, har de bestilt en kunstner, Hans Ditlev, til at lave et oliemaleri af mine 4 vuffer: De kom forbi til kaffe igår søndag, og min mor sagde de havde noget til mig ude i bilen, men det kunne lige vente til hundene havde "hilst af" og var faldet til ro. Og så da min mor gik ud for at hente overraskelsen, havde hun sådan et frækt glimt i øjet og smilede over hele hovedet, så jeg tænkte: hvad har de nu fundet på? Og så kom hun ind med et overdækket billede, og da hun hev stoffet væk, ja så må jeg indrømme at så vrælede jeg altså! Det var et helt utroligt flot billede, som viser hver af bassernes særlige karakteristika og væsen. Billederne der har dannet udgangspunkt, har kunstneren taget fra hver af bassernes bjælker på hjemmesiden, og så har han ført dem sammen i et og samme billede, med matriarken Toscana i baggrunden, højt hævet over vildbasserne, min skøre Cartouche med sine løftede ører og skøre vilde øjne, min store Anubis, let halsende og med lukkede øjne, fuldstændig som han er i øjeblikket, og min lille Duncan i forgrunden, den nye stjerne der kigger ud på verden omkring ham. Jeg er bare SÅ GLAD for det billede, og for den kærlighed mine forældre har vist mig, ved at få det malet. Kære Mammi og Rudifar: Tusind tak. Det var en overraskelse der slog luften helt ud af mig. Billedet var det sidste jeg kiggede på da jeg gik i seng igår, og det første jeg kiggede på til morgen, da jeg stod op. Det er en af de bedste gaver jeg nogensinde har fået og jeg vil glæde mig over det hver eneste dag. Jeg har skrevet til kunstneren, Hans Ditlev og takket for hans værk. Hans må have ramt udtryk og størrelse meget præcist, for da Cartouche så billedet, så gøede han af de der hunde inde i den anden stue! Nu hænger billedet inde i hundenes rum, hvor jeg kan se direkte på det når jeg er i stuen. Og det giver sådan et glad lille sug i maven, hver gang jeg kigger på det! Hans kan kontaktes på tlf. 40540713 eller mail hansditlev@yahoo.com og du kan se andre af hans værker, ved at bruge linket på min link side og søge på Hans Pedersen.

27.07.08 Lidt nye billeder

Ja, der sker ikke så meget i øjeblikket. Vi gisper i varmen og hundene sover det meste af dagen. Der er lagt nye billeder på flere af bjælkerne. Sommerferien er ved at være slut for mit vedkommende. Jan var så smart at brække albuen på vej hjem om fredagen, hvor han skulle starte ferie om mandagen. Så han har ferie til gode. Og så blev det jo helt legalt at sidde 3 uger og se Tour de France! Og Jeg har måtte lære at slå græs på vores havetraktor! Og hegnet er ikke blevet lavet færdigt. Men bare vent Jan: Du kommer til at lave hegn og slå græs igen, når du bliver rask og skal holde ferie! (Jeg sidder og smiler mens jeg skriver!).
Vi har været på stranden med hundene i 2 omgange: føst med Toscana og Cartouche, og så hjem og skifte hunde til Anubis og Duncan. Cartouche ville gerne ud til hvor han lige kunne bunde. Toscana ville kun soppe. Duncan ville kun grave huller i vandkanten og flyttede sig med det samme når der kom vand i. Men Anubis viste sig at være en rigtig vandhund. Hele 4 gange ville han ud og svømme! Men jeg kan godt forstå dem der har en redningsvest til deres Bordeaux, når den skal svømme, for de ligger tungt i vandet, og det er trættende for dem. Men Anubis nød det. Netop den fredag var det overskyet med byger, så vi havde næsten stranden for os selv, så selvom det var en våd omgang var jeg i vandet for første gange i år. Og vi havde masser af sand med hjem i min mors bil. Men det var sjovt alligevel. Og så købte vi pizza med hjem bagefter. Super hyggeligt. Ja ellers sker der som sagt ikke så meget. Vi puster videre og håber i alle kan finde en skyggefuld plads derude i sommerlandet.

12.07.08 Jan har fødselsdag

Stort tillykke til min dejlige mand, der fylder 43 idag. Der var gæster, lagkage og selvfølgelig flødeskum, som hundene elsker. Der er lagt lidt billeder i Duncans og fællesgalleriet.

06.07.08 Så er der lidt nyheder igen...

Den 29.06.08 skulle Duncan for første gang udstilles i Brøndby. Det gik rigtigt godt, for han vandt og blev bedste hvalp i racen. Han var så også eneste hvalp denne dag, men det er jo ikke ensbetydende med at man vinder eller er god nok til at blive bedste hvalp! Men dommeren Brigitte Thielemann var meget begejstret og han fik en rigtig fin bedømmelse. Han var bare så dygtig, løb perfekt rundt. lod være at spænde ben for sin mor :o) og stod fint stille, selvom han egentlig helst ville sætte sig lidt ned i varmen! Og han var glad og charmerende og fik mange kæl og klap af de andre på udstillingen. Se nogle af min mors fotopletskud på Duncans side.
Anubis blev 1. præmie, 3. vinder i åben klasse hanner. Men det er jo ingen skam at tabe til en Hollandsk og en Svensk champion, der stiller i åben klasse for at få certifikater til at blive Dansk champion! Se billeder af Anubis i Brøndby på hans side. Brigitte Thielemann har dømt Anubis før, hvor hun kritiserede hans hale. Sjovt nok var der ingen kommentarer til halen denne dag, men sådan er det jo forskelligt fra gang til gang. Ikke desto mindere måtte jeg endnu engang være benovet over hvor fantastisk fint Anubis opfører sig på udstillinger, når man tænker på hvordan morfar Bilbo opførte sig, ha ha. Nå men det var en dejlig dag med dejligt vejr, mange dejlige hunde, og gensyn med mange dejlige hundemennesker. Marie Springer skulle have udstillet Meeko, men han blev hjemme p.g.a. af sin kræftsygdom og vi kan se på Maries hjemmeside at han ikke kommer på udstilling mere. Vores tanker går til Marie og Meeko i denne svære tid, og vi håber det bedste for dem.
Her på hjemmefronten ser vi nu frem mod sommerferien om en uge. Desværre bliver den ikke helt som vi havde regnet med, for stakkels Jan styrtede på sin cykel på vej hjem fra arbejde i fredags, og brækkede sin albue! Så nu venter vi besked på mandag om han skal opereres eller hvad. Surt show! Godt at der er Tour de France i fjernsynet.... Men jeg ser min ferie forsvinde i græsslåning, opvartning osv....Nå vi må se hvad de kloge læger siger til hans røntgenbilleder i morgen.
Ellers er alt ved det gamle. Toscana er stadig lidt rund, men glad og tilfreds med sin tilværelse her i Græsted. Cartouche er stadig lige vagtsom, energisk og småskør som han plejer. Anubis er stadig mors vidunderlige bløde og smukke hund, og Duncan vokser og bliver en rigtig dejlig Bordeaux. Nu bliver næste udstilling Ballerup i September, og så må vi se hvordan det går med de 2 rødder der....
Husk at nyde og kæle jeres hundebasser, husk masser af vand og skygge i varmen, og husk at nyde hver dag med hinanden. Rigtig god sommer til jer alle,

10.06.08 Toscana er blevet 6 år

Kæmpe tillykke til vores smukke Toscana. Hun er blevet 6 år i dag og er "still going strong". Lidt vel buttet måske, men aktiv og glad og sød og smuk og... ja vi er jo glade for Tosse-tøsen. Stort snudekys til vore dejlige tæve og til hendes søster Estruphus Toulouse, hvis hun er derude et sted...

01.06.08 Lidt nyt fra flokken i Græsted

Ja, så er der kommet nye billeder på vuffernes respektive sider igen.

Når man nu bevæger sig udenfor, for at tage lidt nye hundebilleder, så opdager man andre af natures vidundere. F.eks. denne smukke natsværmer, der var landet i vores magnolie. Flot, ikke?

Nå en lille status over hvordan det lige står til her: Duncan er nu blevet 23,5 uge gammel og min mand havde ham på vægten: 32 kg. hundehvalp! Hans pels er næsten skiftet til "rigtig" hundepels, men er stadig silkeblød og hans tænder kommer stille og roligt på plads, og forhåbentlig også hans underbid....

Hundene døjer lidt med varmen. De ligger det meste af dagen i skyggen og drikker litervis af vand. Jeg synes jeg skifter vand hele tiden! Men Duncan ser ikke ud til at være særlig belastet af varmen. Han er stadig superfræk overfor de andre. Nogle gange tror jeg Toscana er ved at være lidt træt af ham, for hun er blevet lidt grovere overfor ham, når de leger. Der er også kommet lidt mere lyd på Anubis, når Duncan farer lige ind i fjæset på ham. Men en egentlig røvtur er han sluppet for indtil videre. Det gør jo så at han tror han er husets herre nr. 1 - og han tér sig derefter!

En af hønsene er gået skruk og ligger på æg, så måske kommer der lidt kyllinger i hønsegården i år. Hvis alstå ikke damen får vadet dem alle sammen i stykker inden! Indtil videre har hun jogget 3 i stykker! Skaden farer rundt i haven holder skarpt udkig efter alt spiseligt. Jeg behøver vel ikke sige at det er havens mest forhadte fugl? Den udgør jo absolut en trussel mod små kyllinger, og skaden har en tendens til at kunne finde huller ind alle vegne, så vi er konstant på vagt og får den jaget væk når vi ser den.

Jan er ved at lave nyt hegn ved vores indkørsel. De færdigkøbte elementer vi købte i Silvan for 10 år siden, er ved at have overlevet sig selv, så noget nyt måtte ske. Og da min mand jo er en kreativ og dygtig håndværker, så laver han det selvfølgelig selv! Se billeder på fællessiden af det foreløbige resultat.

Elllers ser vi nu frem mod Brøndby-udstillingen hvor Anubis og Duncan skal udstilles. Duncan når lige at blive 6 måneder inden, så han er gammel nok til at blive udstillet. Så må vi se hvordan det går....

Ellers håber jeg i alle har det godt og nyder det gode vejr. Kan anbefale følgende sommerleg: Sæt spreder på haveslangen og leg vandleg med hundene. De elsker det! Og så køler det så dejligt. Men det sviner også, hvis de så løber indenfor bagefter....

20.05.08 / Hillerødudstillingen 04.05.08

Lige lidt nye billeder. Min søde mor har fået digitalkamera og har forsøgt sig som fotograf.... Nogle billeder faldt temmelig sjovt ud, men der var faktisk nogle brugbare imellem....Ha, ha, Undskyld Mammie, jeg er glad for dem, så tak for dem.

Der er billeder på Duncan og på Anubis bjælke.

18.05.08 Nye billeder af Duncan m.m.

Ja ja ja. Jeg skal nok opdatere, men jeg er jo lige nødt til at have tiden til det, ikke? Og når man først har 14 dage alene på arbejdet, efterfulgt af dividendeudbetaling (der slår bunden ud af alle arbejdsrutiner), så er der faktisk ikke hverken tid eller kræfter til computer når man kommer hjem! Der skal jo først og fremmest krammes med mand og hunde - så må computeren vente, sådan er det! Men her er altså så lidt nyt:

På Hillerødudstillingen 04.05. blev Anubis 1.præmie, 5. vinder Øv altså! Duncan var igen med som gæst og tog det hele med ophøjet ro. Han blev puttet i udstillingsburet med Anubis og snorksov under hele udstillingen. Da vi var de sidste, der udstillede i ringen, kunne vi lege udstilling bagefter og det så vist meget sjovt ud, for Duncan løb skiftevis til højre og til venstre for handleren (læs: mig!). Men han løb da glad med rundt flere gange og det gik også fint med at stille ham op. Vi øver stadig "vis tænder" for det er han ikke så vild med, og det skal man jo altså kunne! Hans underbid lader vente på sig, men han skifter tænder i øjeblikket og jeg tror stadig på at det nok skal komme. Og så børstede jeg en halv pudefuld babypels af ham efter udstillingen, for han lignede stadig en plyspamse, med den tykke pels. og den var jo alt for tyk til det gode vejr vi havde! Flere af de andre hvalpe vi legede med, og som var yngre, havde allerede skiftet hvalpepelsen helt ud, så vi er lidt bagefter lige på det punkt. Men vækstmæssigt ligger vi fint i front: 20 uger, kampvægt 27 kg.! Og så fik Duncan lige leget med Ozzy og lækre Saga og nogle andre søde Bordeaux-hvalpe med mennesker. En super hyggelig dag, så endnu engang tak til jer alle for selskabet.

Og så har Duncan fået sit første fede halsbånd. Jeg kunne ikke finde noget lækkert i Hillerød, som jeg ikke kunne leve uden. Det klagede jeg over til Jan, som så gik ud og fandt et fedt helsbånd og en superblød line til, for som han sagde: Alle vores hunde har jo haft deres eget personlige fede halsbånd, så det skal Duncan også have. Men det varer lidt før han kan passe det (det er til en halvvoksen/voksen hund!) så vi havde meget skæg ud af at prøve det på ham. Ja altså, morskaben var på vores side, for Duncan syntes slet ikke det var sjovt at have sådan et stort tungt halsbånd på, og han var noget fornærmet bagefter og gik ud og surmulede på hundepuden! Du kan se hvordan han prøvede at orme sig fri på billederne på hans bjælke.

Jeg tror vi skal i gang med ormekur hele banden rundt, for de æder alle sammen græs, og der har været lidt opkast rundt omkring. Så vi må i gang med ormepillerne. Anubis virker også lidt tynd bagpå ved hofterne, og det plejer også at være et sikkert tegn på orm. Det er jo heller ikke mærkeligt når de er så meget udenfor, får råt kødfoder, og for Duncans vedkommende stadig æder i alt muligt! De skal jo gerne være udstillingsklare til Brøndby, hvor Duncan bliver tilmeldt for første gang. Jeg har fået hans stamtavle tilbage efter om-registrering hos DKK og der er tegnet hundeforsikring, så nu kan vi starte med ham.

Der er kommet heste på vores mark, noget vufferne bruger meget tid på at studere. De er ikke så slemme til at gø af dem, undtagen lige når hestenes ejere kommer med foder og vand, så skal de lige gøre opmærksom på at det altså er deres domæne. Så må vi lige fortælle at det er OK at de er der, og så lunter hundene videre på deres haverunde, og får gjort det hunde nu engang skal gøre....

Toscana og Cartouche nyder livet som klappehunde uden udstillingsbekymringer. Cartouche holder øje med vejen og de biler og mennesker, der passerer. Toscana holder øje med hundepuderne og at der nu ikke går noget spiseligt til spilde nogen steder...Hun døjer lidt med noget øjebetændelse i øjeblikket. Jeg tror faktisk hun har lidt høfeber, for det er altid værre på denne årstid. Så vi drypper øjne i øjeblikket, hvilket hun absolut ikke synes er særligt spændende, men hun finder sig i det for det giver altid afkast i form af en hundekiks og kram bagefter. Og så holder det jo altså op med at klø, når det er overstået....

Og så lige en advarsel, hvis i ikke har opdaget det selv: Der er alstå rigtig mange tæger i øjeblikket! Så husk at holde godt øje med buler i pelsen, nus og rør hundene overalt på kroppen et par gange om dagen (man kan mærke dem i pelsen) så i kan få fjernet eventuelle tæger hurtigt. Hver gang vores kat har været på tur i marken piller jeg 2-4 tæger af hende, som skylles ud i toilettet, så de ikke kan gøre mere skade. Jo før de fjernes, jo bedre. Tæger kan overføre bakterien Borelia, der kan give svære lammelser og betændelser i kroppen på både dyr og mennesker, så de skal væk hurtigst muligt.

Husk at sørge for rigeligt vand og skygge til hundene her i sommervarmen og giv dem masser af kram og snudekys, for de er pragtfulde kammerater, der altid er glade for at se jer, altid er imødekommende og tillidsfulde, og de svigter jer aldrig!

26.03.08 Nye billeder af Duncan + ny video

Den 25.03.08 var det dejligt vejr med solskin ovenpå snevejr. Hundene nød vejret og at Jan var med udenfor i haven. Toscana følte sig lidt hævet over de andre, se hvad jeg mener på video'en. Som sædvanlig nød Duncan sneen, som han stadig synes er vældig spændende. Det er typisk for Bordeaux'erne, at en kold klar vinterdag er at foretrække, fremfor en varm sommerdag hvor de døjer med varmen. Se og nyd billederne.
🙃

24.03.08 Nye billeder af Duncan + ny vídeo

Igår fik vi spaghetti og kødsovs til aften. Og da vi ved hundene elsker spaghetti, laver vi som regel for meget, så de kan få resten som guf. Det var så også første gang Duncan fik spaghetti, og som den ægte Bordeaux han er, kunne han rigtig godt lide det, som det fremgår af billederne på hans side. Der var spaghetti og savl over det meste af køkkengulvet, og Duncan havde spaghetti i hovedet og ud af øret! Så det var en succes.

Og her til morgen havde det sørme sneet, så haven var fyldt med dejlig ren hvid sne, hvilket hundene elsker. For Duncan er det en stor behagelig overraskelse, hver gang det der sjove hvide noget ligger i haven...
Og så måtte mor jo finde ud af hvordan den der videofunktion på kameraet virker! Det er der kommet en video ud af, som du kan se på den nye videobjælke i menuen. God fornøjelse og fortsat god 2. påskedag!

23.03.08 Nye billeder på Anubis og på Duncans sider.

Den 22.03.08 var der specielklubudstilling i Næstved. Pu-ha hvor var der pakket, varmt og dårlig luft inde i hallerne. Der var 14 tilmeldte DDB men kun 12 mødte op. Og så var der flere "besøgene" DDB. Vi havde meldt Anubis til. Han fik 1.præmie 2.vinder. Stadig ikke noget cerfifikat...! Duncan var med på besøg - han kan jo lige så godt vænne sig til ræset. Han tog det hele med ophøjet ro, legede med mange andre hunde, charmerede mange mennesker og var i det hele taget nem at have med. Lagde sig pænt til at sove i buret hos Anubis, selvom han ikke har prøvet at være i bur før. Men efter at have leget vildt, trængte han til en lur i fred og ro.
Tak til alle jer hyggelige mennesker (i ved hvem jeg mener) vi delte dagen med. Det var igen en fornøjelse at tilbringe dagen med jer og jeres dejlige hunde.
Jeg har hugget et par billeder fra Kennel Quensville's side fra Brøndbyudstillingen 15.09.07 og lagt på Anubis side. Og der er lagt lidt nye ind på Duncans side. Det går så stærkt i øjeblikket, han vokser så man næsten kan se det fra dag til dag. 10 uger = 10,5 kg. 13 uger = 14.5 kg. Pu-ha, ja man kan næsten fornemme at det knager, så stærkt går det. Bare det hele kan følge med...
Og så hilste Duncan jo på Betina og Peters lille nye prinsesse Saga. Hun er også bare for lækker, og nu skal hun jo til at lære Betina og Peter hvordan det er at have Bordeaux! God fornøjelse til dem og held og lykke med hende. Duncan har inviteret på besøg, så jeg håber de snart kommer forbi.
Ellers går alt stille og roligt i den lille hytte på landet. Vi venter jo alle på varme og sommer, selvom hundene da intet har imod snevejr! Duncan syntes i hvert tilfælde at det var vældigt sjovt at prøve sådan noget hvidt stads, som man også kunne spise!!! Men han æder jo i alt i haven! Også granitskærver, så nogle gange er der sten i hans prutter! Men det bekymrer vist ikke ham så meget som det bekymrer hans mor! Nå, nu skal jeg have lagt de sidste billeder ind, så vi ses....

09.03.08 Nye billeder på Duncans side

Ja så lykkedes det endelig at få nogle nye billeder på Duncans side. Undskyld at det tog lidt længere end beregnet. Jeg havde lige glemt at der også er meget arbejde med at få en lille ny i hjemmet. Vi tørrer tis og prutter op, render ud og ind med den lille hund, for at forhindre flere og prøve at lære ham at udenfor er man dygtiiiiig! Og så vasker vi hundetæpper rigtig meget i øjeblikket...

Nå men det er gået rigtigt godt med at introducere ham til de andre. Til min store overraskelse var Anubis lidt forbeholden overfor ham de første par dage, men han har selvfølgelig heller ikke haft hvalp i huset før - sidste gang var han jo hvalpen...

Men efter leg i haven overgav han sig fuldstændig og nu er de bare bedste venner. Duncan går hårdt i kødet på Anubis - og han får lov til det! Toscana har taget Duncan til sig og er blevet en form for tante for ham. Dog sagde hun fra, da han forsøgte at die hos hende - der satte hun altså grænsen! Og Cartouche er bare helt pjattet med Duncan - undtagen når han spiser. Så bliver den lille altså skældt ud og smidt væk! Resten af tiden pjatter de bare rundt, men selvfølgelig: De er begge fra Holland og Cartouche er mentalt cirka samme sted som Duncan, så de kommunikerer på samme plan...

Der har ikke været problemer med foder eller mave eller omstilling til at være "dansker". Han har på intet tidspunkt været ked af det, men har taget flytningen med ophøjet ro. Han kaster sig frygtløst ud i den vilde leg de store praktiserer, uden tanke for at han er så meget mindre! Men han har jo også det bedste værktøj: Når han piver, stopper alle med det samme og kigger på ham!

Og så er han et lige så stort madøre som de andre. Når det er kød-tid, sidder han og piver og gør mens jeg laver kødet til - det går åbenbart ikke hurtigt nok! Han har prøvet kødben og det var et virkeligt hit! Og griseører er bare det bedste - han løber fra den ene pude til den anden og tygger, så han er helt forpustet!

Ind i mellem de perioder han sover, kører han et show med 120 km i timen! Nogle gange kigger de andre på mig som om de tænker: Kan du ikke slukke for ham, for vi er trætte...! Men det kan man jo altså ikke!

Vores dyrlæge, Jens, var ude og revaccinere ham i fredags og lave et sundhedschek og checke at chipnummeret passede. Og det er heldigvis den rigtige hund vi har fået med hjem, ha ha. Han sagde at det var en fin lille hund med et dejligt sind. Og det er jo skønt at få at vide! Men det er også vore egen opfattelse, at vi kommer til at få meget glæde af Duncan!

23.02.08 Duncan er landet

I går den 22.02. kørte vi til Holland tur/retur og hentede lille Duncan hjem.
Det har været en lang men dejlig tur, og vi er glade og tilfredse med den lille purk.
I løbet af weekenden skal vi have taget nye billeder og så skal i nok få lidt mere at vide om turen. Men vi er vel hjemme og alt er godt.
😀

12.02.08. Må vi præsentere vores nye hund Duncan

Ja så er det vist på tide at få skrevet lidt. Tiden efter Jul og Nytår har været hektisk og præget af planlægning omkring vores nye hvalp.

Det var jo ellers meningen at vi ville have haft hvalp fra Kennel Doguehills i Sverige. Men desværre skal den fødte hanhvalp Jack Sparrow ikke flytte til Danmark, men blive i Sverige hos en anden kennel. Da vi allerede havde ventet en gang tidligere hvor den skønne tæve Enemy of the State gik tom, og det heller ikke blev denne gang vi fik hvalp, valgte vi at vende øjnene ud i den store verden for at se hvad der skete derude. Vi fik stor hjælp af Lene fra Kennel Estruphus i Holland, der gik på jagt i de gode linier og fandt Kennel From Frisian South-East i Holland, som havde fået hvalpe 2. juledag. Jeg skrev til kennelen, uden egentligt håb om at kunne få en af de 3 hanhvalpe, der var i kuldet. Men jeg var så utrolig heldig at en køber til en hanhvalp var sprunget fra, så de kunne godt hjælpe mig. Hvor utrolig heldig har man lov til at være?

Så måtte vi jo igang med at planlægge hvordan vi skulle få ham hjem. Jeg skal spare jer for de utrolige og mange ting vi har undersøgt, forkastet og startet forfra med at planlægge. Desuden kvalerne med at få ansøgning afsted til Fødevarestyrelsen (igen tak for hjælpen Lene) og få detaljerne på plads. Men endnu engang må vi sande, at rigtige venner er noget af det vigtigste i denne verden. Vores gode ven og foderleverandør Kim bliver den, der hjælper os ud af kniben. Og den 22.02. (der er kun ti dage til - ju hu!) kører vi til Holland og henter den lille prins hjem til Danmark.

Det kan godt være lidt forvirrende at vi kalder ham Duncan når han nu hedder Donavan. Forklaringen er at da vi skulle finde på et navn og fik at vide at det skulle være D-navne, så var Duncan det navn der blev ved med at vende tilbage. Og på en måde var det lidt en hyldest til vores elskede Dundee, som vi mistede sidste år. Men der kunne jo kun være en Dundee!
Så Duncan var lidt derhen ad. Og så er 2 stavelses navne med O eller A godt kaldenavne (navne som hundene kan lide og reagerer på) så derfor har vi hele tiden tænkt på ham som Duncan. Men kennelen havde allerede valgt navne. Og da de først bliver chippet når de er 6 uger og navne og chipnummer først på det tidspunkt bliver kædet sammen, så vidste vi ikke før sent i forløbet hvad "vores" hund ville komme til at hedde. Så i min bevisthed har han hele tiden været Duncan. Derfor.

Men som sagt er der nu kun 10 dage tilbage før han kommer hjem. Jeg har talt dagene baglæns, og jeg tror både Jan (selvom han også glæder sig) og mine kollegaer er lidt trætte af at jeg hver morgen fortæller hvor mange dage der er tilbage! Men altså det korte af det lange er: JEG GLÆDER MIG!

26.12.07 Julen er vel overstået...

Puh ha. Juledagene er vel overstået. Vi har ædt og drukket alt for meget allesammen. Men det smagte godt...

Ja, Anubis' skøre menneskemor fik jo den fikse ide at der skulle laves et julebillede af flokken med nissehuer på gutterne og englering på Tosse-tøsen. Man kunne jo sige sig selv at det ville blive en alt andet end let opgave! Og efter rigtig mange forsøg blev det der med fællesbillede altså droppet. Det er komplet umuligt at få mine 3 hunde til at sidde pænt ved siden af hinanden samtidig og mens man skal sætte nissehuer på hovederne. Og når man så er tæt på og lige ved og får flyttet mennesker, ben og arme og skal til at knipse kameraet, ja så enten flytter hundene sig, eller prøver at få huen af, enten på sig selv eller sidamanden....

RESPEKT for verdens dyrefotografer!

Nå men de nogenlunde respektable resultater er lagt på de 3 bassers bjælker. Og nogle af de mindre heldige er lagt på fællessiden, så i kan se at det altså ikke er nemt!

Jeg håber i alle er kommet godt igennem Julen uden alt for meget dårlig hundemave p.g.a. de lidt for fede og mange godbidder af and, flæskesteg, ria a'lamende osv.

09.12.2007 Lidt af dit og dat...

Sådan en lille generel opdatering...

Vi har stået læææææænnnnggggge på venteliste hos Kalle hos Kennel Doguehills i Sverige for at få en hvalp efter hans skønne tæve Enemy of the State og hollandske Brandoux Toezzz, som jeg synes er en ultimativ smuk han. Desværre gik Enemy tom første gang og her anden gang fødte hun kun 2 hvalpe, 1 han og en tæve. Kalle skal beholde tæven og hannen skal DESVÆRRE til Royalbordeaux kennel i Sverige. Øv øv øv. Jeg er bare så skuffet! Og han er så fin og rød med sort maske, og jeg tror han bliver kanonflot! Så nu må vi se hvad ham Kalle finder på næste gang. Brandoux er jo ikke helt ny længere, så det bliver nok svært at få en hvalp direkte efter ham. Jeg tog lige Estruphus' links-side og var alle links i Sverige, Norge og Tyskland igennem. Og alle steder hvor jeg stødte på afkom efter Brandoux, havde han givet det videre til sine hvalpe, som jeg godt kan lide ved en bordeaux: Den røde farve, kraftig krop og benstammer og det der dejlige store brede hoved. Jeg tror desværre ikke Kalle kommer til at bruge ham igen. Men vi ser hvad Kalle finder på: De spytter jo den ene champion efter den anden ud, deroppe hos Doguehills...(smiler).

Nå, Anubis har fået kennelhoste. Men vi har heldigvis prøvet at have det før, så vi fik straks fat i piller, og det har taget det i opløbet og med det samme. Og ingen af de andre er blevet smittet. Ved ikke om han havde det med hjem fra Næstved-udstillingen. Så hvis andre læser dette, der var med i Næstved, og deres hunde er begyndt at hoste kraftigt, måske med slim ud af næsen, så se af få kontaktet jeres dyrlæge. Kennelhoste er noget skidt at få i huset...

På min vej rundt på de forskellige links-sider har jeg sat poteaftryk i mange gæstebøger, og tænk flere har skrevet tilbage i min. Og sørme om nogle af dem ikke er folk og hunde, som vi har mødt rundt omkring på udstilinger.
Tænk hvor rig ens liv bliver af at have bordeaux'er og hvor mange mennesker og hunde man møder. Det kan kun anbefales!

Hvis nogle iøvrigt har en links-side, og i har lyst, må i da meget gerne lægge link til min hjemmeside på jeres side: www.AnnettesAnubis.dk Tak til dem der lægger mit link på deres side.

Hvis der ikke lige sker noget nyt inden, så ønsker vi herfra jer alle en rigtig glædelig Jul, og et godt og lykkebringende Nytår til alle 2- og 4-benede.
Husk lige at chokolade er giftigt for hunde (og fedende for mennesker) og af ben fra fjerkræ splintrer i hundemaver (og kan ødelægge tænder hos mennesker). Pivedyr i latex anbefales, da det kun revner istedet for at gå i stykker, der kan sluges. Regn med en gennemsnitlig levetid på pivedyr på ca. 2-5 minutter for en bordeaux, især hvis noget stikker ud som stærke tænder kan få fat i...
Og at Ris A'lamande smager godt på alle tider af døgnet.
🤩

24.11.2007 Udstilling i Næstved

Lørdag den 24.11.2007 var der specielklubudstilling i Næstved. 20 racer udstillede og der var tilmeldt ialt 27 Bordeaux'er. Næsten alle mødte frem og der var masser af skønne hvalpe, hunde og mennesker. Heraf mange af dem jeg mailer med, så det var en dejlig dag. Tak til jer alle for en rigtig hyggelig dag. Anubis vandt sin klasse og fik 1.1 med CK, men desværre udløste det ikke det eftertragtede 2. certifikat. Dommeren var omhyggelig og lagde meget vægt på sundhed hos hundene og han rørte rigtigt ved dem, hvilket var dejligt. Nogle dommere er meget overflødige og bedømmer hundene ved næsten kun at se på dem, så det var en god oplevelse med en omhyggelig dommer. Vi fik gode og udførlige bedømmelser. Desværre bemærkede han også Anubis' "glade hale", altså den lille glade bue Anubis laver på halen, især når der sker noget spændende og det er en udstilling jo altså....! Så vi tror det var derfor Certifikatet ikke kom. Øv, nå men vi tager på udstilling igen til næste år.
😠

Vi vil jo gerne gøre Anubis til Dansk Champion - eller Paddehat som min mand siger! Jan, altså nu må du lige styre dig....

Efter min mening var det jo den smukkeste bordeaux jeg havde med ud og også den smukkeste jeg havde med hjem! Selvom (indrømmet) der var mange dejlige bordeaux'er med.

Tak til Kim, der tog billeder under vanskelige forhold inde i Næstvedhallen, så vi kunne få et billede på siden.

21.11.2007 Dundee er hjemme igen....

Tirsdag den 21.11.2007 kunne vi så hente Dundee igen, altså hans jordiske rester i en urne. Til en forandring lykkedes det heller ikke denne gang at få en blå urne, så vi må igang med spraymalingen igen...
Og så skal han stå sammen med Bilbo og Gunilla, så han igen er sammen med sin flok. Det er nu rart at have ham hjemme igen.

07.11.07 Farvel elskede Dundee

Vi har idag sagt farvel til vores elskede Dundee. Vi var så heldige at Dundee blev 9 1/2 år, hvilket er en meget høj alder for en Bordeaux. Se under siden "Til minde om Dundee" for flere oplysninger. Tak for alle de gode minder Dundee. Du er elsket og savnet for evigt. Sov godt, og hils Bilbo og Gunilla når du krydser regnbuebroen.

01.07.07 Computervrøvl!

Ja desværre driller computeren i øjeblikket. Jeg kan desværre ikke komme på mit mailsystem, og kan derfor ikke svare på jeres mails.
Beklager, men det er forklaringen hvis i ikke får svar på jeres henvendelse. Comuter er godt, men kors hvor er det irreterende når det ikke virker!

17.06.07. DKK-udstilling i Ballerup:

Idag var vi til udstilling med Anubis i Ballerup. Da Anubis lige er fyldt 2 år i marts, skal han nu udstilles i Åben Klasse. Det
vil sige at han vil blive bedømt sammen med hunde, der er ældre og mere færdige end Anubis. Det ved vi godt, og der-
for er vi forberedt på at han vil få nogle nederlag i år, mens han fortsat vokser og forhåbentlig lægger noget mere sul på sidebenene. Anubis skal have lov til at vokse sig stor og stærk i det tempo han nu engang vokser. Vi vil ikke forcere hans vækst og så måske presse ham så hurtigt frem at det går ud over hans helbred. Det er som med Klovborgs oste: En Bordeaux tager den tid en Bordeaux skal tage!

Vi var simpelthen så heldige med vejret, at man næsten tror det er løgn: vi kørte til Ballerup i øsende regnvejr. Da vi nåede til Ballerup holdt det op med at regne. Derefter var det skiftevis let overskyet og strålende solskin, mens bedømmelserne af Bullmastiff og Bordeaux'erne stod på. Og da vi skulle køre hjem igen, begyndte det at øse ned! Hvor heldig har man lov til at være?

Og det var ikke det eneste: Tænk dig: Anubis faldt lige i den italienske dommers (G. Alessandra) smag. Anubis fejede lige bordet rent og tog sit første certifikat, CACIB og blev BIM (Bedst I Modsat køn) og altså dermed den næstbedste Bordeaux på dagen! Spørg lige og jeg var jublende lykkelig! Jeg tror mindst mit hjerte sprang 2 slag over. Tænk at komme uden nogen forventninger, og så vinde - det var bare så utroligt lækkert! Og jeg var selvfølgelig ved at revne af stolthed! Jeg tror vist det var vores held, at den tilmeldte champion-han Eross Van De Paterhoek, ejet af Doguehill's i Sverige, desværre lige pludselig haltede og ikke kunne bedømmes. Sorry, Kalle - men godt for os! For så blev vi BIM oveni! Sikke en dag! Så mangler der bare 2 certifikater mere, så har vi en champion i huset.....Du ved: Mer' vil ha' mere!
🤩