Toscana har vi overtaget fra Kennel Estruphus da kennelen flyttede til Holland. Født 10.06.2002 - død 06.01.2010.
Far: Anjin San Bilbo. Mor: Gravin Schira Von Ruflohof..
Toscana er datter efter min første bordeaux, Bilbo. Og hun er mor til min næstyngste bordeaux, Anubis. Toscana er mor til 2 kuld fra Kennel Estruphus: V-kuldet og A-kuldet, hvor Anubis er fra. Toscana er en utrolig sød og glad hund, der bare elsker gåture og mad overalt på jorden. Hun er ydmyg, mild og imødekommende og vil gerne kæles, når altså hun selv vælger at komme hen til dig. Hun kan "smile" og laver et meget charmerende trick, hvor hun med sænket hoved, strittende ører og logrende hale kommer hen til dig, for at blive nusset. Derfor kalder vi hende også Yoda-mor. Hun går også under kælenavnet Tossen, og min mand kalder hende nogle gange for Fede-Dorit, bare fordi hun er lidt erotisk buttet!

Den 06.01.2010 har vi sagt farvel til vores elskede Tosse-tøs. Toscana har gennem 3,5 uge døjet med en meget tynd mave, som vi slet ikke kunne få styr på. Alle tiltag er taget, alt er prøvet og i går måtte vi køre til dyrlægen for den ultimative undersøgelse. Jeg havde mine bange anelelser om, hvor det bar hen, for hendes sygdomsforløb lignede fuldstændig hendes far Bilbos, dengang han blev syg med kræft. Toscanas sygdomsforløb startede med urinvejssten, der blev medicinsk behandlet og også forsvandt. Men hendes mave blev fuldstændig smadret trods skånekost, A38, Zoolac, tempareret drikkevand. Vi prøvede alt og trods 2 kure med Flagyl, ændrede hendes tynde afføring sig aldrig. Til sidst begyndte hun at tabe fedtlaget under hunden, vi kunne mærke hendes knogler mere når vi kælede hende, men på trods af dette vedblev hendes mave at være stor og hård og oppustet. Der blev testet blod- og urinprøver. Der blev taget røntgen, hun blev scannet og til sidst var vi nødt til at åbne hende, for at se hvad vi havde med at gøre. Toscana var fyldt med blodig vædske. 3 gange mens hun var åben måtte dyrlægen tømme hende for overhovedet at kunne komme til organerne. Der var helt abnormt meget vædske. Hendes milt var mørk og fyldt med hvide pletter, tarmene var mørke og hårde med hvide pletter, hun havde hævede lymfeknuder i tarmen ved tyndtarmen. Leveren så fin ud. Men alle indikatorer var klare: Kræft. Toscana var en risikopatient, hele 3 dyrlæger kiggede på hende og deres anbefaling var klar: Hun skulle have fred. De var bange for at lukke hende og sende hende hjem, fordi måske ville noget briste og hun ville dø af chok og smerte. Og det ville vi aldrig byde hende. Så i mine arme mens jeg græd ned i hendes pels og kældede og krammede hende sov hun stille ind i mine arme.
Jeg sagde til hende at hun skulle hilse de andre derovre på den anden side af regnbuebroen, og det er jeg sikker på hun har gjort. Nu er hun der hvor der ikke er sygdom og smerte, og jeg er sikker på hun laver Yodaører og smiler sammen med Far Bilbo.
Sov sødt vore skønne Tosse-tøs. Du vil være dybt savnet med dine skæve påfund.
Vi har elsket dig hver dag du var hos os, og vi har følt os så priviligerede over, at vi fik lov at være dine ejere. Der vil ikke gå en dag uden at du vil være i vores tanker og vores hjerter. Farvel skønne Toscana.

Den 15.01.10 hentede Jan Toscanas urne hjem. Så nu er hun igen sammen med flokken. Vi savner hende sådan.....